torsdag den 3. april 2014

Portrætter med bogstaver - inspiration fra kunstneren Magnus Lönn

Som jeg har vist i et tidligere indlæg, har min 3. årgang eksperimenteret med at lave forskellige portrætter (Portrætter med smil og latter), og indimellem sker det, at der opstår gode idéer undervejs i processen. Det var også tilfældet denne gang, for jeg kom til at tænke på den inspiration, jeg sidste år fik på Landskonferencen for Børn, Kunst og Billeder Landskonferencen for Børn, Kunst og Billeder.

På landskonferencen deltog jeg i en berigende workshop med den svenske kunstner Magnus Lönn. Magnus er en interessant kunstner, som blandt andet siger dette:


" Ved at lege med ord/bogstaver og skabe nyt…... flytter vi os fra KUN at se til BÅDE at læse og se".

Det er en vigtig pointe, og citatet gav anledning til, at jeg gik i gang med at skabe portrætter med bogstaverne fra mit navn. Det kom der disse lidt skøre og anderledes portrætter ud af, og jeg kan nu allerede afsløre, at 3. årgang er i gang med at lave bogstavsportrætter.










Jeg tænker, at denne opgaver giver god mulighed for udvikling af elevernes visuelle kompetence eller Visual Literacy, som man benævner det på engelsk. For mig er det en særdeles væsentlig kompetence i et nutidigt samfund, hvor vi alle i større eller mindre grad har behov for at kunne udtrykke os visuelt samtidig med, at vi har brug for at kunne forholde os kritisk til alle de forskellige billedudtryk, som vi møder i vores hverdag.

Er du blevet inspireret og har du lyst til at læse mere om Magnus Lönn, kan du med fordel læse her: Kalmar Konstmuseum i Sverige.

Og vil du gerne vide mere om min forberedelse til emnet er du velkommen til at klikke her: Forberedelse til forløbet - Portrætter med smil og latter.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar