Fantasifulde tal i bevægelse

Når vi bruger vores fantasi, kan vi skabe ting, som ikke eksisterer i virkeligheden. Vi kan også give ting, der normalt ikke er levende, liv. Lidt ligesom den gode gamle H. C. Andersen, der gav ting i sine eventyr liv.

Under arbejdet med denne aktivitet, får tallene fra 1-9 liv. Inspirationen til aktiviteten har jeg fra den hollandske kunstner og illustrator Nelleke Verhoeff. Hun er fuld af fantasi, og så elsker hun at bruge saks, papir og tegne “skæve” tegninger.

Aktiviteten kalder jeg: Fantasifulde tal i bevægelse.

Målene for aktiviteten er, at eleverne:

• får mulighed for at bruge sin fantasi og forestillingsevne i konkret billedarbejde med tal.
  at have en legende og eksperimenterende tilgang til at skabe billeder.
  lærer at skabe sammenhængende billeder med tegning, papir og saks.

Aktiviteter før det praktiske billedarbejde

Inden eleverne skal i gang med det praktiske billedarbejde, introducerer jeg dem til kunstneren Nelleke Verhoeff blandt andet gennem hendes farverige collager i børnebøger. Under introduktionenlægger jeg vægt på billedsamtalen med klassen om de særlige kendetegn ved hendes kunst. Herefter skal eleverne selv i gang med at give tal liv og bevægelse.

Sådan skaber du et tal med liv og bevægelse:

• Find alle de materialer, du skal bruge (Se materialeliste længere nede på siden).

• Klip et et-tal. Du vælger bare en farve, du kan lide. Læg det på et stykke farvet karton. Jeg har brugt brunt genbrugspapir.

• Klip et øje til dit et-tallet. Du bestemmer selv formen. Undersøg, hvor det skal være på dit et-tal. Prøv dig frem.

• Klip et næb, en mund eller andet til dit et-tal. Du bestemmer selv formen, og hvor det skal ligge. Prøv dig frem.

• Klip hår til dit et-tal. Det kan være kort, langt, stritte eller hænge. Du beslutter det helt selv. Prøv dig lidt frem for at finde den helt gode plads til håret. Mit et-tal har ikke hår.

• Klip hovedbeklædning til dit et-tal. Det kan være en cap, hue eller måske en høj hat. Du vælger det selv. Mit et-tal har fået en klovnehat.

• Klip fodtøj eller fødder til dit et-tal. Du bestemmer helt selv, formerne og modellerne. Måske er det støvler, troldefødder, stiletter eller bare en tå. Du kan lege lidt med placeringen af dem. Jeg har klippet støvler.

• Tegn arme med farveblyant. Farven bestemmer du selv. Klip armene ud.

• Flyt nu delene lidt rundt, så du finder den bedste placering.

• Lim nu alle delene på dit karton. Et lille tip er, at du kan tage et billede af dit et-tal og alle delene, inden du limer det hele på. På den måde, kan du huske, hvor delene skal være.
• Tegn til sidst små detaljer med farveblyant og tynd sort sprittusch. Jeg har tegnet pupil med tusch og snørrebånd med farvekridt.

Materialer, du skal bruge:

• Farvet karton eller papir til baggrund.

• Genbrugspapir til tallene. Det kan være gamle blade, aviser, reklamer eller gavepapir. Jeg har brugt bruge gavepapir.

• Saks.

• Limstift.

• Farveblyanter.

• Farvekridt.

• Sort tusch.

Rigtig god fornøjelse med at skabe tal med liv og bevægelse!

Jeg deler rigtig gerne mine idéer med jer, men vær rar at indberette til COPYDAN, når du bruger dem, for de tager tid at udvikle.

Drømmen om at flyve - Kunst i børnehøjde med Jane Susanne Andersen

Den åbne skole er en skole, som inddrager sin lokale omverden i undervisningen. I Favrskov Kommune har vi i folkeskolen et fantastisk samarbejde med kommunens fire billedskoler - Hinnerup, Ulstrup, Hammel og Hadsten.

I år har jeg haft besøg af min kollega i billedskolen Jane Susanne Andersen i min 4. klasse. 

Jane er kunstner og forfatter, og hun har en dejlig evne til at bringe kunsthistorien og samtidskunsten i spil hos børn på en måde, så den fanger. Derudover har hun evnen til at omsætte kunstneres værker til aktiviteter for børn med et fokus på parafraser. 

Det er en fornøjelse at være med på sidelinjen og opleve Jane dele ud af sin viden, idéer og praksis til både børn og voksne.

Denne gang var titlen på Janes workshop "Drømmen om at flyve - et praktisk forløb om Marc Chagall", og som altid er den begrundet i Forenklede Fælles Mål for faget billedkunst. Hvis I er blevet nysgerrig på, hvordan processen var, herunder indhold, materialer og teknikker, er I velkomne til at skrive til Jane.

Resultatet af Janes besøg taler for sig selv, men jeg kan med et bredt smil på læben fortælle, at vi havde en 4. klasse, der var meget optagede af deres billedfremstillinger og samtidig stolte af deres færdige værker.

Se bare 4. klasses parafraser af Marc Chagalls værker.

Og så lige et fælles billede.

Lidt om åben skole

I vejledningen for faget billedkunst står der blandt andet følgende om åben skole:

"Billedskolerne byder med deres mulighed for fordybelse på gode input og perspektiver for, hvordan man kan arbejde med billeder. Samarbejdet kan foregå i kortere eller længere forløb og på flere forskellige måder på skolen eller ved besøg på billedskolen. Samarbejdet kan fx ske ved, at billedskolens lærerkræfter anvendes som inspiration og supplement til folkeskolens egen billedkunstundervisning og herigennem støtte op om skolens mål for faget. Der kan både være tale om indsatser, der henvender sig generelt til eleverne i folkeskolen, og indsatser, der henvender sig til mere specifikke elevgrupper.

Som led i den understøttende undervisning er der særlige muligheder for at etablere forskellige typer af samarbejde. Billedskolelærerne kan her alt efter konkret indhold indgå med undervisning af en større eller mere afgrænset elevgruppe på lige fod med andre voksne, som forestår den fagunderstøttende undervisning i dette tidsrum. Der kan eksempelvis arbejdes med installationer for større grupper af elever eller maleri i en lidt mindre workshop."

International Dot Day - Warm and Cold Dots

Hvert år midt i september lader jeg mine elever deltage i projektet "International Dot Day". Det er et globalt projekt, hvor rigtig mange skoler og klasser rundt om i verden i fællesskab hylder kreativiteten, modet og samarbejdet. På engelsk de tre C'er - creativity, courage and collaboration.

Selve budskabet bag "International Dot Day" bliver bragt til live gennem børnebogen "The Dot" skrevet af Peter H. Reynolds. I bogen hører vi om pigen Vashti, der ikke har den store tro på hverken sig selv eller sine egne evner. En dag udfordrer hendes lærer hende, og bedst af alt tror hun på hende. Før pigen ved af det, får hun troen på sig selv, og hun får modet til at sætte sit eget særlig "mærke" i verden. Men bedst af alt har hun været til inspiration for andre.


Budskabet i bogen er herligt. Vi er alle betydningsfulde, og vi kan noget forskelligt, når blot vi tror på os selv, og andre tør tro på os. Det er et vigtigt budskab at give videre, derfor deltager jeg også i dette projekt sammen med mine elever i billedkunst.

Formålet, med deltagelsen i denne begivenhed, er som beskrevet i formålet for faget billedkunst:

"at eleverne som deltagere i og medskabere af kultur og som del af deres kreative udvikling og æstetiske dannelse udvikler deres kundskaber om kunstens og mediekulturens billedformer, som den fremstår i lokale og globale kulturer".

De konkrete færdigheds- og vidensmål er, at eleverne:

• kan fremstille billeder i flere lag.
• får viden om lagdelt billedopbygning.
• får viden om farvelære.

Min inspiration til de varme og kolde dot billeder har jeg fra:

• Børnebogen "The Dot" af Peter S. Reynolds.
• Sangen "The Dot Song" af Emily Arrow og Peter S. Reynolds.
• Kunstneren Yayoi Kusama og udstillingen "I uendeligheden"

Konkret beskrivelse af fremstillingen af et varmt eller koldt dot-billede.

Trin for trin beskrivelse - fra proces til færdig produkt

• Udlevér et kvadratisk stykke papir til hver elev, og bed dem hente tre/fire varme eller kolde Caran D'Ache farver.
• Bed eleverne tegne cirkler/prikker i forskellige størrelser og med forskellige farver på papiret (Der må gerne være mange cirkler/prikker).
• Bed eleverne hente flydende akvarel i den farve, der passer til deres billeder, og bed dem om at male deres billeder over med flydende akvarel. Lad billederne tørre.
• Bed eleverne tegne en stor cirkel op på deres billede. Brug eventuel en frokosttallerken som skabelon. Klip cirklen ud.
• Bed eleverne finde et stykke farvet karton i en farvepalet, der passer til deres billeder. Lad dem klippe en kvadrat ud af det farvede karton, og lad eleverne lime den udklippede cirkel på det farvede karton.
• Bed eleverne finde akrylfarver, som passer til deres billeder samt runde svampestempler til tryk.
• Lad eleverne trykke cirkler med to forskellige akrylfarver på deres dot-billeder. Lad billederne tørre.
• Lad eleverne montere deres dot-billedermed lim på en sort kardus baggrund.
• Bed til sidst eleverne om at tegne prikker i en ramme rundt om deres dot-billede.
• Lav en fælles udstilling på skolen eller et andet sted, hvor man også kunne fortælle om baggrunden for dot-billederne. Det kunne eventuelt være på det lokale plejehjem.

Anvendte materialer:

• Hvidt tegnepapir - A4 format.
• Caran D'Ache farver - Neocolor I. En varm og kold farvepalet.
• Flydende akvarel. En kold og varm farvepalet.
• Farvet karton i kolde og varme farver.
• Akrylfarver i kolde og varme farver.
• Sort kardus.
• Posca tuscher i kolde og varme farver.

Jeg er meget spændt på at se, hvor forskellige elevernes dot-billeder bliver, ligesom jeg også glæder mig til at se alle de herlige dot-billeder, der bliver lavet rundt omkring i vores lille skønne verden.

Skulpturer a la Louise Nevelson - Lavet af børn fra Hinnerup Billedskole

Dette er endnu et lille forløb, jeg har lavet sammen med børnene i Hinnerup Billedskole. Vi har taget udgangspunkt i Louise Nevelsons sammensatte skulpturer og fabuleret over dem. Det er der kommet disse herlige rumlige billedudtryk ud af, og så er de endda i regnbuens farver.

Hvis I har lyst til at læse om min forberedelse til forløbet, er I velkommen til at følge dette link: Forberedelse til forløb om skulpturer a la Louise Nevelson

Børnenes billeder kommer her. Jeg synes, de er flotte hver især, og da børnene så alle produktionerne samlet, blev de meget overraskede over, at de kunne få lidt genbrugspap til at se sådan ud.

Med pap, farver og fantasi kommer billedudtryk, vi kan li' :)

Skulpturer a la Louise Nevelson

Louise Nevelson er endnu en af de udenlandske kunstnere, som har fanget min opmærksomhed. Hendes evne til at samle brugt træ til monokrome skulpturer er i mine øjne fascinerende. Louise Nevelson formåede på en og samme gang at omdanne simple  genbrugsmaterialer til skulpturer med en tydelig komposition. 
I denne lille film fra YouTube kan I se nogle af hendes værker: Film om Louise Nevelsons værker

Således har hendes værker givet mig inspiration til dette forløb, som jeg har forberedt til eleverne på Hinnerup Billedskole.

Mit fokus i forløbet 

I forløbet er mit fokus farvelære - det monokrome farvevalg og komposition - den geometriske komposition.

Min forberedelse til forløbet - den konkrete billedfremstilling.

Det første, jeg starter med, er at klippe forskellige geometriske former ud af genbrugspap, og jeg skaber varierede overflader ved at vælge pap med forskellige overflader, men også ved at rive lidt overflade af pappet.

Herefter laver jeg en monokrom farveblanding. Jeg har valgt en rød farve til formålet, og jeg blander fem forskellige nuancer af den røde farve.

Det næste, jeg gør, er at male de udklippede papstykker med de seks forskellige røde nuancer og til sidst "bygger" jeg min skulptur a la Louise Nevelson. De enkelte papstykker limes sammen med varmlim.

Anvendte materialer:

• Pap/bølgepap.
• Akrylmaling.

Skulpturerne, som børnene fra Hinnerup Billedskole har lavet, kan I se her: Skulpturer a la Louise Nevelson - Lavet af børn fra Hinnerup Billedskole

Jim Dine - anderledes måder at arbejde med værktøjer på.

Værktøj er praktisk, det er udviklet til at have en særlig funktion og det skal ofte benyttes til et bestemt formål, men værktøj kan også være meget mere, nemlig flotte billedudtryk. Det har kunstneren Jim Dine i hvert fald vist med sine tegninger af diverse værktøjer. Det er hans unikke tegninger kombineret med en lyst til at arbejde med værktøjer på en anderledes måde, der har inspireret mig til dette forløb.

Temaet er: Jim Dine - anderledes måder at arbejde med værktøjer på.

Formålet med forløbet er, at eleverne:

• får viden om kunstneren Jim Dine og Pop Art som kunstretning.
• gør sanselige og detaljerede erfaringer med forskellige værktøjer.
• fremstiller konkrete og forskellige billedudtryk med værktøj.
• får erfaring med positive og negative rum i billedudtryk.
• får erfaring med brug af ord som konturstreg.
• får erfaring med collagearbejde og brug af hverdagsobjekter.

Tanker om opstarten på holdet:

• Jeg medbringer forskellige værktøjer, som jeg udlevere til eleverne, der er delt op i grupper. I grupperne skal eleverne drøfte spørgsmålene: Kan værktøj være kunst? Og hvordan tror I, det kan være/blive til kunst? Vi laver fælles opsamling, hvor vi taler om det, grupperne hver især har drøftet.
• Efter gruppearbejdet viser jeg eleverne en kort film om Jim Dine fra You Tube. Filmen bliver udgangspunkt for en dialog om hans værker.
• Så er det tid til, at eleverne skal i gang. Før processen sættes i gang, viser jeg eleverne, de forskellige billedfremstillinger, jeg har lavet.

Beskrivelse af mine billedfremstillinger  - fra proces til færdig produkt:

Processen for billede 1 

En billedfremstilling med fokus på overlapning, positive og negative rum.

Billede 1 

Jeg starter med at lime et stykke hvidt tegnepapir på et stykke farvet karton A4.

Så fortsætter jeg med at tegne omridset af det værktøj, jeg har valgt, op, som i dette tilfælde er det en gaffelnøgle.

Når jeg tegner, laver jeg overlapninger i forskellige vinkler. Det er en god idé at tænke på, at det man tegner op, skal se ud som om, det ligge under det, man har tegnet tidligere.

Efter en passende mængde overlapninger ser billedet således ud.

Og så er det tid til at tegne konturerne op med sort sprittusch.

Til slut farvelægger jeg det negative rum med sort farveblyant, og jeg fremhæver mørke områder, ved at farvelægge mere tæt. Det giver en god effekt.

Se det færdige billede øverst i beskrivelsen af processen for billede 1.

Processen for billede 2

En billedefremstilling med fokus på brug af ord som konturstreg.

Billede 2

Jeg begynder med baggrunden, som jeg laver ved hjælp af gnidetryk. For at få en mere dynamisk baggrund, lægger jeg forskellige papirer under, før jeg laver mit gnidetryk.

Herefter tegner jeg omridset af svensknøglen, som er værktøjet, jeg har valgt at bruge, denne gang. Bagefter følger jeg konturstregerne ved at skrive ordene JIM DINE på dem. Det ser sådan ud.

Til sidst udfylder jeg også de negative rum med ord.

Se det færdige billede øverst i beskrivelsen af processen for billede 2.

Processen for billede 3

En billedfremstilling med fokus på collagearbejde og brug af hverdagsobjekter.

Billede 3

Jeg starter med at lave en baggrund af et stykke gammelt pap, og for at gøre billedudtrykket lidt mere "råt", river jeg lidt af det øverste lag pap af, og bagefter gnider jeg farve på baggrunden. 
Bagefter tegner jeg omridset af svensknøglen op på forskellige materialer. Et af disse materialer skal være noget, man kan genkende fra sin hverdag. Når det er gjort, placerer jeg svensknøglerne, som jeg synes bedst om, og til sidst limer jeg dem fast på pappet.

For at gøre collagen lidt mere interessant tilføjer jeg endnu en svensknøgle i pap. Den monterer jeg med bolt og møtrik.

Se det færdige billede øverst i beskrivelsen af processen for billede 3.

Materialer, jeg har brugt til billedfremstillingerne:

Billede 1

• Hvidt tegnepapir.
• Rødt karton A4 format.
• Gaffelnøgle.
• Sort sprittusch - tynd.
• Sort farveblyant.

Billede 2

• Hvidt tegnepapir.
• Rød karton.
• Sort olie pastel.
• Sort og rød sprittusch - tynd.

Billede 3

• Et stykke gammelt pap i kvadratisk format.
• Svensknøgle.
• Sort og rød karton.
• Gammel emballage fra hverdagen.
• En bolt og en møtrik.

Nogle vil måske spørge, hvorfor jeg har valgt farverne sort og rød. Min begrundelse herfor er, at flere af Jim Dines tegninger af værktøj er sorte (blyant), og at hans meget store hjerteskulpturer er røde.

Jeg glæder mig til at se, hvad mine elever får produceret, og jeg laver naturligvis et indlæg med deres billedfremstillinger.