Viser opslag med etiketten Circle painting. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Circle painting. Vis alle opslag

torsdag den 3. juli 2014

Circle Paintings - et fælles projekt lavet af 6. årgang



I starten af skoleåret faldt jeg over et virkelig spændende koncept, der blandt andet har fokus på det fællesskabende billedudtryk og den samhørighed, der kan opstå via den proces.

Konceptet hedder Circle Painting og er skabt af Hiep Nguyen, som har mottoet: "Art for All - All for Art". 

Jeg fik lyst til at arbejde med Circle Painting med 6. årgang, fordi nogle af eleverne skulle flytte skole efter sommerferien, og jeg havde lyst til, at de skulle lave et fælles billedprojekt, hvorigennem de kunne mindes hinanden. 

Da det er et anerkendt projekt i blandt andet Californien, spurgte jeg Hiep Nguyen om tilladelse til at iværksætte projektet i Danmark, og heldigvis fik jeg lov til det. 

Mit udgangspunkt for projektet var, at hver elev fik udleveret en personlig plade, som de skulle starte med at grundmale med "hvid gesso". Herefter skulle hver elev male en organisk form på sin egen plade med akrylmaling. Da de havde gjort det, cirkulerede de mellem pladerne indtil alle havde malet former på alle plader. Bagefter malede eleverne mellemrummene mellem de organiske former på samme måde, som da de malede de organiske former. Til sidst dekorerede eleverne de farvede plader med Poscatuscher, og det foregik også ud fra princippet om at cirkulere. 

Det har været en super dejlig proces med fokus på samhørighed, og hvor er det skønt at se de flotte billeder, som 6. årgang har lavet. Se bare.






















Materialer, jeg har brugt til forløbet:

  • Plader 30 cm * 40 cm. Pladerne kan være almindelige lærreder, hård masonit eller tyk pap.
  • "Hvid Gesso".
  • Akrylmaling, dog ikke brun, sort og hvid.
  • Posca tuscher.

Hvis I er blevet nysgerrige, men har flere spørgsmål til processen, er I altid velkommen til at skrive til mig, så vil jeg svare så hurtigt og godt, jeg kan.