Viser opslag med etiketten Billedbehandling. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Billedbehandling. Vis alle opslag

tirsdag den 15. oktober 2013

Halloweenportræt - scarry?

Måske kender I det? Det der med, at man som billedkunstlærer får fremstillet rigtig mange produkter i løbet af et år. Sådan er det i al fald for mig, og jeg nyder det.
I virkeligheden er der flere grunde til, at jeg selv fremstiller produkter. Nogle gange vil jeg gerne afprøve nye idéer eller nye materialer. Andre gange har jeg behov for at vurdere arbejdsprocessen, vurdere sværhedsgraden eller undersøge udfordringer, som et forløb kunne indeholde. En helt tredje gang handler det om, at jeg blot vil eksperimentere med billedudtrykket.
Det er i sandhed en dejlig "last" at have, men som min kære familie siger, så kræver det virkelig meget plads og orden i rodet.
Forleden var jeg så i gang med en mindre oprydning, og så faldt jeg lige over dette "Halloween-agtige selvportræt" i gemmerne. 


Da jeg lavede billederne, startede jeg med at tage et portrætfoto, og jeg havde selvfølgelig besluttet, at det skulle være utraditionelt - og det blev det så. Portrætfotoet behandlede jeg i et billedbehandlingsprogram, således det blev sort/hvid. Herefter printede jeg portrætfotoet, som jeg forstørrede og kopierede på grå kardus i A3 format. Egentlig er det en simpel proces, når bare man har en god kopimaskine.

Idéen til baggrunden opstod, fordi jeg tænkte: "Hvad har dog fået mig til at se så overrasket/forskrækket ud?", og så gik jeg bare i gang med processen, hvor jeg oplevede, at idéerne kom i takt med, at processen skred frem. Til baggrunden og min trøje har jeg anvendt silkepapir, som er blevet limet på i flere lag.

Til billedfremstillingen har jeg brugt følgende materieler:
  • Et utraditionelt portrætfoto i A4 format.
  • Grå kardus i A3 format.
  • Silkepapir.

Det er en lidt utraditionel måde at arbejde med portræt på, men jeg synes, at den er sjov, og så vækker den andre tanker og idéer om, hvordan et anderledes portræt kan være.

fredag den 26. oktober 2012

Halloween - græskar, heks, flagermus og....

Om lidt er det Halloween, og mine elever på 3. årgang er lige nu i gang med at male græskar. Jeg har, for at danne mig overblik over materialer, teknik og proces, selvfølgelig selv fremstillet et par græskar.
Materialerne jeg har anvendt er en gammel pizzabakke, et stykke gammelt bølgepap, rød, gul, brun og sort akrylfarve samt sort og hvid karton.

Græskar malet på en gammel pizzabakke.

Græskar malet på et stykke gammelt bølgepap.

Undervejs i processen havde jeg fokus på formgivning via penselstrøgene samt farvevalg set i forhold til lys og skyggeområder. Jeg havde også fokus på at lave ansigtsudtryk med geometriske figurer, og det blev således til ansigter skabt af cirkler, firkanter og trekanter i sort og hvid karton.
Normalt ville jeg ikke begive mig ud i sådanne projekter, ligesom jeg heller ikke ville begive mig ud i at producere julepynt i billedkunsttimerne, men jeg blev alligevel så inspireret til projektet, da jeg surfede forbi http://www.deepspacesparkle.com/2011/10/14/painted-pumpkin-art-project/ og http://afaithfulattempt.blogspot.dk, så derfor måtte jeg afprøve det.
Eleverne var vilde med projektet, og flere af dem lavede en parallel til Mona Brookes 5 elementer - sådan en oplevelse gør en billedkunstlærer glad og stolt.

I kan se elevernes græskar lige her: 17 seje græskar.

Til de hurtige elever havde jeg fremstillet lidt flere billeder - dog med andre motiver, teknikker og materialer. Billederne havde jeg tænkt som en inspirationkilde til elevernes selvstændige billedarbejde.

Silhouet af flagermus på malet papbaggrund (A4).

Fantasiheks på silkepapir og pap (A4).

Rødsprængt øje på silkepapir og pap (25*25).

Rødsprængt øje billedbehandlet i Picasa.

Edderkop i et spind af ord på pap (25*25).

Edderkop i et spind af ord billedbehandlet i Picasa. 
Jeg blev selv inspireret til at lave øjet og edderkoppen, da jeg kiggede forbi http://www.thatartistwoman.org, og så fik jeg lige lyst til at billedbehandle lidt i Picasa - sjovt synes jeg selv.