Viser opslag med etiketten Universet. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Universet. Vis alle opslag

mandag den 17. februar 2014

Med 4. årgang på rumfart i universet

Så har 4. årgang været på rumfart i vores solsystem. Det har været et rigtig interessant forløb med plads til såvel samtale om billedkunst og naturvidenskab. Fra den billedkunstfaglige vinkel har vi talt om lys og skygger, mens vi fra den naturvidenskabelige vinkel har talt om planeternes rækkefølge fra Solen, men også planeternes størrelser og farver, har vi drøftet.

Her kan I se børnenes meget fine resultater, og har I lyst, kan I læse meget mere om min egen forberedelse til forløbet lige her: På besøg i universet


Ida


Emma


Jonas M.


Sjanne


Simon


Albert


Sandra


Olivia


Katrine


Andreas


Isabel


Tobias R.


Jonas B.


Jonas S.


Mathilde


Aksel

På en eller anden måde, bliver jeg egentlig så dejlig overrasket, hver gang jeg afslutter et forløb i billedkunst, for eleverne bliver introduceret til den samme opgave, og alligevel bliver de færdige billedudtryk så forskellige. 

I det her forløb, kommer mit smil særligt frem på læben, når jeg ser alle de skønne rumfartøjer, rummennesker og rumdyr. Det kræver en vidunderlig fantasi, at kreere sådanne elementer.

God fornøjelse til jer som kunne finde på selv at tage på rumrejse i universet.

tirsdag den 12. februar 2013

På besøg i universet

Ind imellem bliver jeg grebet af tanken om at kunne kombinere naturvidenskab og billedkunst, mens jeg samtidig bevarer et billedkunstfagligt læringspotentiale. Blandt andet har jeg længe leget med tanken om at omsætte viden om universet og planeterne til et konkret billedudtryk under overskriften: "På besøg i universet".  For at blive lidt klogere tog jeg på opdagelse i det store blogland, og på Thomas Elementary Art fandt jeg et spændende forløb. Forløbet har jeg krydret med min egen faglighed, og det blev til to færdige billeder.




Til billedfremstillingen har jeg brugt disse materialer:
  • Sort kardus til baggrund (A3).
  • Tynd lys gul akrylmaling til stjernerne på baggrunden.
  • Hvid kardus til solen, planeterne, raketten og astronauten.
  • Blød pastel til solen, planeterne, raketten og astronauten.
  • Sort, grå og rød tusch til raketten og astronauten.
  • Fixativ
Og min arbejdsproces forløb sådan:
  • Et stykke sort kardus (A3) sprøjtes med tynd lys gul akrylfarve.
  • Solen og planeterne tegnes op på hvid kardus. Viden om planeternes størrelsesforhold, placering og farver kan findes på internettet.
  • Solen og planeterne farvelægges med blød pastel, hvorefter de sprayes med Fixativ og klippes ud. Jeg har valgt pastelkridt, fordi det giver mulighed for træning af at gnide farver sammen, samtidig giver pastelkridt et fantastisk farvespil.
  • Raketten og astronauten tegnes med blyant og fri hånd. De endelige tegninger optegnes med sort tusch, farvelægges efter eget valg og klippes ud til sidst. Jeg har begrænset mig til farverne sort, rød og grå, og jeg har søgt inspiration til at tegne raketten og astronauten på internettet.
  • Til sidst monteres solen, planeterne, raketten eller astronauten på baggrunden med almindelig limstift.

Jeg glæder mig allerede nu til at præsentere mine elever for denne opgave. Det er herligt at have glædelige forventninger til sine elever, for det kommer der rigtig fine ting ud af, se bare elevernes flotte billedfremstillinger her: Med 4. årgang på rumfart i universet.