- udvikler kompetencer til at opleve, producere og analysere billeder. Eleverne skal blive i stand til at reflektere og bruge billedsproget i kommunikative processer.
- viden om Verdensmål 15 "Livet på land" med fokus på at fremme biodiversiteten.
- mulighed for at komponere et billede i flere lag.
- øvet sig i at bruge flere teknikker og materialer, herunder iagttagelsestegning, konturtegning, male med akvarel og trykke med bobleplast.
Sådan skaber du et billede med "Sommerfugleliv" - Trin for trin
- Find akvarelpapir A3 format og flydende akvarel i de grønne nuancer. Det er til din baggrund.
- Mal med våd-i-våd teknik hele papiret med akvarel i de grønne nuancer. Læg din baggrund til tørre, når du er færdig.
- Find foto af sommerfuglen "Nældens takvinge", tegnepapir, blyant og viskelæder.
- Iagttag dit foto af sommerfuglen og tegn efter den, så godt du kan på tegnepapir.
- Tegn din færdige sommerfugl op med tynd sort sprittusch.
- Find flydende akvarel, og mal din sommerfugl. Se godt på farverne på dit billede af sommerfuglen, så du ved, hvordan du skal male din sommerfugl. Læg din sommerfugl til tørre, når du er færdig.
- Find din grønne baggrund, bobbelplast, grøn akrylmaling. Tryk med bobleplasten og et tyndt lag grøn akrylmaling på din baggrund. Lad det tørre (Det tørrer hurtigt).
- Find Neocolor 1 i to eller tre grønne nuancer og foto af den lilla sommerfuglebusk.
- Kig på dit foto af sommerfuglebusken og tegn med Neocolor 1 tre grene med blade på din grønne baggrund. Tegn kun bladene med konturstreg.
- Find Neocolor 2 i en grøn nuance og farvelæg det indvendige i dine blade med Neocolor 2.
- Find vand, pensel og mal det indvendige i dine blade. Læg din grønne baggrund til tørre, når du er færdig.
- Find din malede sommerfugl, en tynd sort filt pen og tegn detaljer på din sommerfugl. Kig på foto af sommerfuglen, når du skal tegne detaljerne.
- Klip din færdige sommerfugl ud.
- Find din grønne baggrund med bladene på og lilla akrylmaling.
- Dyp din pegefinger i lilla akrylmaling og dup sommerfuglebuskens blomster på grenene. Lad din baggrund tørre.
- Find din billedsøger, din grønne baggrund. Vælg med din billedsøger det bedste sted på din baggrund, tegn det op og klip det ud. Gem resterne af din baggrund.
- Find et blåt stykke karton i kvadratisk format og din udklippede grønne baggrund med sommerfuglebusken på. Lim den på det blå karton.
- Find resterne af din baggrund, klip stimler og lim dem på det blå karton uden om din grønne baggrund. Det kommer næsten til at ligne en ramme.
- Find til sidst din sommerfugl, bestem dig for, hvor du vil lime den på din baggrund. Lim sommerfuglen fast.
- Jubiiii, din billede er nu færdigt, og sikke meget sommerfugleliv, du har skabt.
- Tegnepapir 180g og A4 format, blyant og viskelæder.
- Akvarelpapir 120g og A3 format.
- Fotoreferencer af "Nældens takvinge" og sommerfuglebuske.
- Flydende akvarel i farverne grøn, blå, orange, gul og brun.
- Akrylmaling i lilla nuancer - du kan også blande farverne selv.
- Bobleplast.
- Neocolor I + 2.
- Tynd sort sprittusch.
- Tynd sort filt pen.
- En billedsøger. Det kan være en billedramme eller et gennemsigtigt stykke plast i kraftig kvalitet i målene 20 * 20 cm.
- Saks og lim.
- Pensel.
- Blå karton i kvadratisk format.