fredag den 4. januar 2019

Flyt dig dog bogstav




Det er sjovt at blande den digitale verden med den analoge verden. Det kan man gøre på mange forskellige måder. I min undervisning i billedkunst har jeg gode erfaringer med at bruge digitale billeder af eleverne i et billedudtryk. De bliver så begejstrede, når de opdager, hvordan de kan "lege" med motiverne og størrelsesforholdene.

Denne gang har jeg besluttet jeg, at eleverne skal arbejde med et foto af dem selv, deres navn og det dynamiske billedudtryk.

Aktiviteten kalder jeg: "Flyt dig dog bogstav".

Målene for aktiviteten er, at eleverne:
  • lærer, at de kan skabe bevægelse med motiverne i et billede.
  • arbejder kreativt med bogstaverne fra eget navn.
  • omdanner begyndelsesbogstavet i deres navn til et fantasibogstav med mønstre.
  • arbejder bevidst med komplementærkontraster.

Aktiviteter før det billedskabende arbejde
Det første, jeg gør, er at tale med eleverne om målene. Jeg taler med dem om, hvad de kan lære, og hvordan de kan lære det, når bearbejder med denne aktivitet.
I forhold til aktiviteten her, har jeg valgt at have billedsamtale med klassen om billeder/kunstværker, der synliggør en dynamik og/eller bevægelse. Det foregår med afsæt i  udvalgte værker fra såvel samtiden som historien. 
Det er vigtigt for mig at få klassen aktiveret, derfor deler jeg eleverne op i mindre grupper. I grupperne skal eleverne tale om bevægelse og dynamik et udleveret kunstværk, og vi runder til sidst af med at grupperne fortæller klassen om indholdet i deres billedsamtaler. 
Bagefter introducerer jeg klassen til det videre arbejde, nemlig processen for billedarbejdet.


Det billedskabende arbejde - fra proces til færdigt billede.
  • Først laver jeg en liste med alle elevernes navne på. Listen hænger jeg op på tavlen i lokalet. Listen hænger jeg op for at imødekomme de elever, som kunne have udfordringer med at kunne genkende bogstaverne og/eller stave eget navn.
  • Herefter tager jeg billeder at eleverne og printer dem ud til dem.
  • Så er eleverne klar til at skrive deres navne med blyant på så mange forskellige måder, de kan, på et stykke skitsepapir. Når den opgave er færdig skal de arbejde med begyndelsesbogstavet i deres navn. De skal forsøge at give bogstavet en "fyldig krop", derefter skal de lave mønstre indeni bogstavet. Ligesom de også må give bogstavet øjne. Den aktivitet foregår også på skitsepapir.
  • Bagefter skal eleverne i gang med baggrunden. De skal starte med at skrive deres navn med Neocolor 1 på akvarelpapir. Når de har gjort det, skal de skrive bogstaverne fra deres navn forskellige steder på papiret. Navnet skal altså ikke skrives sammenhængende. Det er en god idé at fortælle eleverne, de skal variere størrelsen på bogstaverne, når de skriver dem.
  • Næste trin er, at eleverne skal male deres baggrund med flydende akvarel, og i den sammenhæng, skal de være opmærksomme på at vælge en kontrastfarve til den farve de har skrevet bogstaverne med. Her kan en farvecirkel være en god hjælp.
  • Mens baggrunden tørrer, skal eleverne tegne et kreativt begyndelsesbogstav på hvidt tegnepapir. De skal selvfølgelig vælge begyndelsesbogstavet i deres eget navn. De starter med at tegne med blyant også mønstrene, så har de mulighed for at kunne rette. Når de er klar til det, tegner de op med sort sprittusch, og de klipper bogstavet ud som det sidste. Der skal ikke være forlange små detaljer, da de er vanskelige at tegne op.
  • Så klipper eleverne billederne af dem selv ud, og de limer både det og deres begyndelsesbogstav på baggrunden. Dog er det væsentlig at gøre elverne opmærksomme på, at der skal være en "dynamisk relation" mellem billedet af dem og bogstavet. De giver god anledning til, at eleverne kan undersøge begrebet "dynamisk" i praksis, for hvornår skaber motiverne et dynamisk udtryk?
  • Det sidste, eleverne skal, er at klippe bogstaver, der svarer til deres navne, ud i aviser. Bogstaverne limer de på deres ellers næsten færdige billede.
  • Som afrunding på det hele laver vi en fælles udstilling af alle billederne på skolen.

Billeder af processen for det billedskabende arbejde
























Aktiviteter efter det billedskabende arbejde
  • Evalueringen af aktiviteten foregår som en individuel og fælles billedsamtale med eleverne, hvor vi taler om, hvad de har lært på egen hånd, men også af klassekammeraterne. Ligesom vi også taler om, hvorvidt de har nået alle eller enkelte af målene.

Anvendte materialer
  • Skitsepapir
  • Akvarelpapir
  • Flydende akvarel
  • Neocolor 1
  • Tegnepapir
  • Sorte sprittuscher
  • Aviser

tirsdag den 1. januar 2019

En engel i træ bliver til



Engle bliver ofte knyttet sammen med julen og dens traditioner men også med døden. Det er ofte i de sammenhæng, at englene "får liv". Det er i de situationer, vi taler om dem, personificerer dem og pynter vores hjem med dem.

Der findes forskellige typer engle blandt andet ærkeengle, keruber, serafer, søde og onde engle. Deres udseende og funktioner kan vi læse om i religiøse skrifter, men hvordan de helt konkret ser ud, er der vist ingen, der ved i virkeligheden.

Derfor er engle som tema i billedkunst også interessant, for hvis jeg stiller eleverne spørgsmålet: "Hvordan ser en engel ud?" Ja, så er der nogle svar, som er ens, mens andre er forskellige. Det er netop den forskellighed, der er spændende at give et billedudtryk.

Denne gang hedder aktiviteten: En engel i træ bliver til

Målene for aktiviteten er, at eleverne:
  • får viden om engle, deres kendetegn og funktioner.
  • arbejder skulpturelt med at skabe et engleudtryk, som de forestiller sig, den ser ud.
  • arbejder med at skabe samspil mellem valg af farver og mønstre.

Aktiviteter før det praktiske billedarbejde
Det er vigtigt at bringe elevernes forforståelse i spil, derfor taler jeg med dem om kendetegn og funktioner hos engle. Ligesom jeg også taler med dem om, hvorfra de kender engle, og hvad de forbinder dem med. 
Jeg skaber et fælles overblik med elevernes kommentarer via en digital mindmap. Mindmappen giver også mulighed for en fælles samtale om ligheder og forskelle.

Beskrivelse af billedfremstillingen - Processen fem til færdig træengel
  • Først saver læreren eller eleverne trælister i den længde englekroppene skal have. Læreren borer hullet til gevindstangen i bunden af trælisten.
  • Herefter tegner eleverne med blyant hår og ansigt samt kjole på trælisten. Det er vigtigt, at der ikke bliver lavet for mange detaljer, da de er svære at male med akrylmaling.
  • Så maler eleverne de optegnede dele (hår, ansigt og krop) med akrylmaling i ønskede farver. Det kan foregå over flere gange, men det er også muligt at fremme tørreprocessen med en hårtørrer. Detaljerne på kjolen så som prikker kan eleverne lave med skumstempler eller grillspyd. De kan også vælge at lave striber med dekorationstape eller akrylmaling. Andre mønstre kan de lave med Poscatuscher.
  • Bagefter maler eleverne øjenæblerne med hvid akrylmaling. Næsen og detaljerne ved øjnene (pupiller, øjenvipper, øjenlåg og øjenbryn) tegner de med sort sprittusch. Munden tegner de også med sort sprittusch, men læberne maler de med akrylmaling. Kinderne maler de med en rød lasurmaling. 
  • Til sidst klipper eleverne vinger i den perforerede stålplade. Her kan det være en god idé at have nogle færdige skabeloner, som de kan tegne og klippe efter. Vingerne monterer de med varmlimpistol.
  • Den færdige engel monteres med gevindstangen i bunden og til sidst på en sokkel af lecasten. Det er en god idé at læreren har savet soklerne i lecasten, før eleverne skal bruge dem.


















Anvendte materialer
  • Træliste  4 cm * 2 cm (Trælisten skal saves på målet 15 cm) 
  • Gevindstang 4 mm (Stangen skal saves i den ønskede længde)
  • Lecasten 5,5 cm * 11 cm * 23 cm (Lecastenen skal saves på målene 5,5 cm * 5,5 cm * 5,5cm)
  • Perforeret stålplade (Kan købes med forskellige mønstre)
  • Akrylmaling
  • Skumstempler
  • Grillspyd i træ
  • Dekorationstape
  • Filtede kugler i uldgarn
  • Poscatuscher
  • Sort sprittusch
  • Slagboremaskine og bor 4 mm