Idéen til dette lille forløb fik jeg pludselig en nat uden egentlig at vide hvorfra, men afprøves det måtte det, og her er resultatet.
Om formålet med forløbet:
Formålet med forløbet er, at eleverne:
- bliver udfordret på deres egne evner til at tegne.
- får viden om, at de med en enkelt sammenhængende streg kan tegne et ansigt med genkendelige træk.
- får praksiserfaring med en farves lyse og mørke toner - valør.
Jeg starter med at lave skitser af ansigter på skitsepapir. Det er der flere grunde til. Den første er, at jeg øver mig i at holde blyanten på papiret hele tiden, mens jeg tegner - det kan faktisk godt være lidt af en udfordring. Den anden er, at jeg efter flere skitser finder ud af, hvordan jeg bedst kan lide at blyanten "bevæger sig" på papiret. Med andre ord synes jeg, at jeg finder en rytme i min måde at tegne på - hvor starter jeg og hvor slutter jeg min tegning.
Efter skitsetegningerne, finder jeg akvarelpapiret frem og med filtpen 0.8 mm tegner jeg et ansigts op på samme måde, som da jeg lavede skitser.
Herefter er ansigtsmotivet klar til at blive farvelagt med en basis akvarelfarve. Ansigtselementerne har jeg set som små rum, og hvert rum har fået forskellige toner af den samme basisfarve. Akvarelfarve er meget taknemmelige at arbejde med, og for at skabe tonerne, har jeg tilført vand til min basisfarve.
Rundt om ansigtet har jeg malet baggrunden med en meget svag tone af basisfarven.
Til slut tegner jeg "oven i" ansigtet men blot med en tyndere filtpen og jeg tegner en ramme rundt om selve ansigtsmotivet.
Selvom jeg har "min egen streg" kommer der alligevel flere forskellige ansigter frem.
Materialer, jeg har brugt:
- Skitsepapir.
- Akvarelpapir - postkortstørrelse.
- Filtpenne 0,05mm - 0,8 mm.
- Akvarelfarver.
Jeg blev så optaget, at jeg før jeg fik set mig om lavede ansigter i alle regnbuens farver, og når jeg kigger på ansigterne nu, minder øjnene mig en smule om en af de måder, som Pablo Picasso malede øjne på.
ser godt ud altså
SvarSletSuper sjov ide. Jeg forsøger den, og ja det er lidt svært. Jeg vil muligvis bruge ideen til lidt Picasso.
SvarSletHver gang jeg modtager en ny klasse, tegner vi med ikke at flytte blyanten, og bagefter medd lukkede øje. Som regel skal de tegne mig. Det har vi meget sjov ud af. Vi kan grine sammen og er allerede et hold.
Kære Hanne
SletDet lyder bare som en festlig billedkunstundervisning. Dejligt, at du kan bruge min idé. Hvis du mangler en idé til arbejdet med Picasso, er du meget velkommen til at kigge forbi min idé her: https://tatjanaknudsen.blogspot.com/2013/05/3-argang-og-deres-pablo-picasso-ansigter.html
Rigtig god fornøjelse til dig.
Kreative hilsner fra Tatjana
Hej Tatjana. Har du efterfølgende prøvet at lave det med børn, og hvilket klassetrin ville du lave det med? Vh Bettina
SvarSletHejsa
SvarSletDet har jeg. Jeg har lavet det med børn fra 4. - 7. klasse, men jeg synes, at man kan lave det med alle klassetrin, bare der er en god instruktion. Du kan se nogle af mine elevers små værker her: https://tatjanaknudsen.blogspot.com/2015/11/en-streg-en-farve-et-ansigt-lavet-af.html
Rigtig god fornøjelse til dig :)
Kreative hilsner fra Tatjana
Det forløb kan bruges i billedkunst i folkeskolen. Gode læringspunkter du beskriver!
SvarSletHejsa
SletDejligt, at du synes mit forløb er brugbart og mange tak for din kommentar om læringspunkter.
Kreative hilsner fra Tatjana