Leif Sylvester inspirerede billeder - Lavet af 3. klasse

Uha...jeg bliver gang på gang overrasket, imponeret og fuld af glad af at være med til at udvikle børns visuelle sprog gennem billedsamtaler og billedfremstillinger.

Se beskrivelse af aktivitetenmen mål, proces og materialer her: Beskrivelse af aktiviteten "Leif Sylvester inspirerede billeder"

Se bare hvad 3. klasse har fået ud af at arbejde med kunstneren Leif Sylvester. Jeg er stolt.

Tak fordi du følger min blog!

Husk at indberette, de link, printede materialer, digitale kopier, du bruger fra min blog, til COPYDAN, hvis din institution er udvalgt til det.

Leif Sylvester inspirerede billeder

Leif Sylvester er bare en af de danske kunstnere, som er vældig interessant at arbejde med i billeskunst. Hans skæve figurer og farverige palet taler til børn og barnlige sjæle, og begge dele giver plads til gode billedsamtaler, undren og billedeksperimenter.

Målene for aktiviteten "Leif Sylvester inspirerede billeder" er, at eleverne lærer:

• at tale om de særlige kendetegn ved Leif Sylvesters værker, herunder komposition, motiver, linjer og farver.
• at præsentere egne billeder for klassen.
• at ekserimetere med anderledes teknikker, herunder olie på farve.

Aktiviteter før det praktiske billedarbejde

Jeg starter med at dele klassen i to. Den ene halvdel får udleveret laminerede billeder af  Leif Sylvester værker. Den anden halvdel venter.  De billeder, som den ene gruppe elever har fået udleveret, har jeg kopieret, så jeg har et ekstra sæt (de er også laminerede). Kopierne placerer jeg rundt i lokalet med motivet synligt opad. 

Nu er opgaven, at de elever, der har et billede, skal beskrive billedet for en makker (det er den gruppe elever, der ikke har et billede) uden at vise makkeren billedet selvfølgelig. Herefter skal makkeren gå på opdagelse og forsøge at finde det billede, som kammeraten har beskrevet for dem. Makkeren, som har billedet må gerne beskrive det flere gange.

Når opgaven er løst, bytter eleverne plads, og de gentager opgaven.

Som afrunding laver jeg en fælles opsamling, hvor vi taler om selve opgaven og de særlige kendetegn ved Leif Sylvesters værker, herunder motiverne, linjerne, ansigttsdelene og farverne. Bagefter introducerer jeg eleverne til det billedarbejde, som de efterfølgende skal i gang med.

Sådan laver du et Leif Sylvester inspireret billede

Det er en god idé, at vise eleverne processen, og beskrive undervejs. Det giver dem en visuel støtte.

• Start med at kigge på billeder af Leif Sylvesters værker. Du kan tænke over, hvad du godt kan lide ved hans motiver og farver.
• Nu skal du i gang med at tegne. Begynd med øjenene. Tegn dem i hver sin farve med olie pastel og tænk over, hvilken form de skal have. Tegn med to andre farver rundt om øjnene.
• Fortsæt med munden og tænderne. Tegn munden med en farve, du ikke allerede har brugt, og tegn tænderne med en hvid farve. Her skal du også tænke over, hvilken form både mund og tænder skal have.
• Så skal du tegne næsen. Tænk over dit valg af farve og formen på næsen.
• Nu er det tid til at tegne ansigtets form og fylde det ud med farver/olie pastel.
• Til sidst tegner du hår, og farvelægger resten af papiret med olie pastel.
• Herefter skal du gnide farverne sammen med lidt madolie på vat. Du skal arbejde med en farve ad gangen, så de lyseste farver ikke bliver smudsede af de mørke. Den overskydende olie tørres af med et rent stykke vat. Det er en lidt langsommelig proces, men den giver et fedt udtryk.

Se elevernes flotte Sylvester billeder her: Leif Sylvester billeder - Lavet af 3.klasse

Anvendte materialer:

• Hvid kardus A3 format (skæres til kvadrat).
• Farver (Olie pastel/fedtfarver) - Det er vigtigt, at farverne er oliebaserede og bløde.
• Madolie.
• Vat.
• Papir til aftørring af fingrene.
• Sort karton til baggrund.
• Laminerede billeder af forskellige Leif Sylvester værker.

Rigtig god fornøjelse!

Husk at indberette, de link, printede materialer, digitale kopier, du bruger fra min blog, til COPYDAN, hvis din institution er udvalgt til det.

Når mennesker og ting er i bevægelse - et forløb med fokus på futurisme.

Ordet "bevægelse" kender vi. Vi kan føle os bevæget, men vi kan også bevæge os, men hvordan bevægelse er kommet til udtryk i kunsten, er en helt anden fortælling. Men det er i et kunsthistorisk perspektiv en vigtig fortælling, som jeg gerne vil formidle til mine elever, og det er grunden til, at jeg har kreeret dette lille forløb.

Temaet i forløbet har jeg kaldt: "Når mennesker og ting er i bevægelse".

Formålet med forløbet er, at eleverne får:

• viden om futurisme som retning inden for kunsten.
• viden om kunstnerne Giacomo Balla, Marcel Ducham og É. - J. Marey.
• praktisk erfaring med fremstilling af billeder med bevægelse og dynamik

Et par tanker om processen på holdet:

• Jeg medbringer billeder fra kunstretningen futurisme. Eleverne får i par udleveret et billede, som de skal tale om i ca. 3 min. Når de 3 min er gået, skal de gå til et andet par og fortælle om deres billede, og når de er færdige med at fortælle, skal de bytte med det andet par. Derefter går de videre til en samtale med et nyt par.
• Når alle par har byttet billeder, stopper jeg samtalerne, og så laver jeg en fælles opsamling på holdet, hvor vi taler om elevernes umiddelbare oplevelser af billederne, og jeg vil i den sammenhæng trække linjerne op i forhold til futurismen.
• Næste opgave er, at eleverne skal udenfor og tage billeder af sig selv i en eller anden form for bevægelse, og i et blad magasin eller lignende, skal eleverne finde en ting, som de kunne synliggøre med en bevægelse.
• Som inspiration viser jeg mine billedfremstillinger til eleverne, før de skal skal i gan med den konkrete billedproces.

Beskrivelse af min billedproces:

• Først laver jeg en baggrund med oliepastel og gnidetryk. Til billedet med "mennesket"er skabelonen til gnidetrykket en trekant, som er gnedet med lilla, mens gnidetrykket til "tingen" er en cirkel, der er gnedet med sort. Derudover er baggrunden opdelt i felter, der er farvelagt med alle regnbuens farver. Begge dele skaber en dynamik i billedudtrykkene.
• Næste opgave er, at printe et billede af et menneske i bevægelse. Når jeg har taget fotos, printer jeg billedet, derefter klipper jeg det ud, og udklippet anvender jeg som skabelon til en lignende figur i forskellige papirmaterialer. I både billedet med mennesket og tingen skal der være 5 gentagelser. Videre skal billedet med tingen deles op i felter og farvelægges i regnbuens farver. Herefter limer jeg de udklippede billeder på baggrunden, og på billedet med mennesket tilføjer jeg st stykke tape, med udtrykket "det er for vildt". Tapen med tekst har jeg valgt, fordi jeg mener, at den understøtter billedudtrykket.

Dette har jeg anvendt til forløbet:

• Digitale billeder af mennesker i bevægelse.
• Udklip fra diverse magasiner af diverse ting.
• Hvid kardus. 
• Olie pastel.
• Skabeloner til baggrund - en trekant og en cirkel.
• Sprittusch.
• Sort baggrund til montering af billederne.

Selv synes jeg, at det er et forholdsvist nemt forløb at gå i gang med, og så er det sjovt, fordi, man får inddraget bevægelse på en rigtig god og sjov måde.

Det bliver spændende at se, hvad mine elever vil sætte i bevægelse.

Hvis I har spørgsmål, er I velkommen til at skrive til mig, så vil jeg svare så godt jeg kan. God fornøjelse til jer :).

Ansigter i kubistisk stil - med varm og kold farvepalet.

Jeg har altid været fascineret af de mange forskelige måder, hvorpå vi igennem kunsten har gengivet ansigter og ansigtstræk. Hver kunstperiode og hver "isme", har haft sine helt egne kendetegn.

I dette forløb, har jeg valgt at have fokus på kubisme, og mit tema er: "Ansigter i kubistisk stil - med kold og varm farvepalet".

Mine mål med forløbet er, at eleverne:

• får viden om kubisme som retning i kunsthistorien.
• bliver i stand til at genkende kubismens særlige kendetegn, herunder de fremtrædende geometriske former.
• får indblik i at en kold og en varm farvepalet giver forskellige billedudtryk.
• får erfaring med at tegne ansigter med geometriske former.

Mine idéer til opstart på holdet:

• Eleverne får i par udleveret ordet kubisme. Eleverne skal diskutere, hvad de tror ordet betyder. Bagefter får de udleveret kubistiske billeder. Eleverne skal i fællesskab finde frem til de særlige kendetegn ved billederne, og de skal samtidig forholde sig til ordet kubisme og se om de kan finde en sammenhæng. Vi laver fælles opsamling, hvor jeg  vil komme ind på kubismens kunstnere.

• Herefter skal eleverne selv i gang med opgaven, som lyder således: "Tegn to kubistiske ansigter. Det ene skal have en kold farvepalet, og det andet skal have en varm farvepalet". Du skal bruge den viden du har fået om de særlige kendetegn ved kubistiske værker.

• Vi afslutter på holdet med en billedsamtale, hvor vi har fokus på forskelligheder, ligheder, kubistiske træk samt de to farvepaletters forskellige billedudtryk, og selvfølgelig bliver billederne udstillet på skolen.

Beskrivelse af processen for min billedfremstilling:

• Med olie pasteller bål eller rød tegner jeg øjne, næse, mund og øjenbryn på avispapiret. Stregerne, jeg tegner, er tykke, så de er tydelige at se.
• Bagefter tegner jeg hovedformen med blå eller rød olie pasteller, også her er stregen tyk og tydelig. Selve ansigtet farvelægger jeg med råhvid olie pastel.
• Herefter krøller jeg det færdig billede, og jeg maler det ganske let over med vandfarve i samme farvepalet.
• Til sidst monterer jeg de færdige ansigter på en baggrund af silkepapir og karton.

Materialer, jeg har anvendt:

• Avispapir uden tryk (hentet på et avistrykkeri) - Afrevet i A3 format.
• Olie pasteller i varme og kolde farver.
• Vandfarve.
• Silkepapir.
• Farvet karton.

Kan man gøre Adinkra symboler til en personligt billedfortælling?

I det vestlige Afrika ligger Ghana og her bor blandt andet folkeslaget Ashanti.  Det er et spændende og farverigt folkeslag med fortællinger, der vandrer fra generation til generation. Ashanti folket er kendt for at lave smukke farverige og mønstrede klæder, der på billedlig vis fortæller om folkeslagets historie, tro og kultur. Adinkra er Ashanti folkets kulturelle symboler. De kan ses på klæder og i varierede udtryk, men det er helt sikkert, at hvert enkelt stykke klæde er fremstillet med det formål at udtrykke noget om folkeslaget.
Jeg mener, at man kan lære meget om sig selv ved at lære om andre kulturer, og derfor er dette forløb blevet til.  

Temaet er: Kan man gøre Adinkra symboler til en personlig billedfortælling?

Kort beskrivelse af undervisningsforløbet:
I Fælles Mål for billedkunst står der blandt andet, at eleverne skal:

• udvikle formsprog og visuelle og kreative kompetencer.
• tage stilling til billedindholdet via et emne, der er tematiseret.

Begge dele vil jeg sigte mod i dette forløb, og jeg tænker, at det særligt vil komme i spil, når eleverne skal i gang med at skabe deres eget personlige billedudtryk med Adinkra symboler.

Min idé til arbejdsprocessen på holdet:

• Jeg introducerer eleverne til forløbet. Herefter skal eleverne finde informationer om Adinkra symboler og historien bag, men også teknikken til fremstillingen af klæder med disse symboler.
• Dernæst vil jeg lave fælles opsamling med eleverne, hvor de får mulighed for at dele deres nyerhvervede viden med hinanden, og jeg vil fortælle om Ashanti folkets teknikker og materialer samt deres brug af farver.
• Inden eleverne selv skal i gang, vil jeg lave et oplæg om processen bag den billedfremstilling, som de skal i gang med, og jeg vil tale konkret om Adinkra symbolernes betydning samt farvesymbolik. Til sidst vil jeg vise dem min egen billedfremstilling - blot som inspiration til deres videre arbejde.
• Som afrunding laver vi i plenum billedsamtale.

Min billedfremstilling  - Fra Proces til færdigt produkt:
Jeg finder alle materialerne frem, før jeg går i gang med det billedskabende arbejde. Det giver ro, og tid til fordybelse uden afbrydelser.

Herefter klipper jeg mit A3 ark til efter målene 30 * 35 cm. Derefter folder jeg papiret i små kvadrater af 5 * 5 cm - 7 små kvadrater på den ene led og 6 på den anden led.

Efter at have valgt tre Adinkra symboler og fire farver, som kan beskrive mig, går jeg i gang med at lave stencils af hvert symbol. Det gør jeg ved at ridse symbolets konturer op i kvadrater af 5*5 cm . 

Næste led i processen er, at jeg laver et prøvetryk. Dette gør jeg for at se, om mine stencils får det ønskede udtryk.

Herefter overfører jeg mine symboler til papiret. Jeg følger Ashanti folkets principper - altså som det nu er muligt. Det betyder, at jeg grupperer trykkene af de tre symboler.

Til slut farvelægger jeg mellemrummene med de farver, som jeg har valgt, skal symbolisere noget om mig. Jeg har valgt fire farver.

Det færdige resultat ser sådan ud.

Anvendte materialer

• Grå karduspapir A3 format
• Gammelt liggeunderlag
• Grillpinde
• Sort akrylmaling
• Farvekridt - Neocolor 1

Link til viden om Adinkra symboler

• https://heleverdeniskole.dk/bibliotek/ghana/ordsprog-og-symboler/
  
• https://africanactivities.org.uk/wp-content/uploads/2017/01/adinkra-symbols-with-meanings.pdf
  
• https://lsa.umich.edu/daas/engagement/adinkra_symbols.html
  
• https://www.adinkrasymbols.org

Jeg glæder mig til at se, hvordan mine elever, kan lave en fortælling om sig selv med afsæt i  Adinkra symboler og farver. 

Tænk at kunne kombinere en gammel afrikansk forankret kultur med et nutidigt personligt billedudtryk - Det kan da kun blive spændende.

I kan se 6. årgangs forskellige billedudtryk med et klik lige her: Adinkra symboler omsat til en personlig billedfortælling - lavet af 6. årgang

Kan man stå i positur som mennesker i egyptisk kunst?

Kunst er ikke bare kunst - den har et ophav, og jeg mener, det er væsentligt, at eleverne også for kendskab til den forhistoriske kunst og dens ophav. For mig er viden om forhistorisk kunst en del af elevernes almen dannelse, og det er en viden eleverne kan "trække frem" i andre fag og sammenhænge, også når de ikke længere har billedkunst. 

Temaet er: Kan man stå i positur som mennesker i egyptisk kunst?

Min beskrivelse af undervisningsforløbet:
I slutmål for faget billedkunst stå der blandt andet om eleverne, at de skal:

• "inddrage og reflektere over forskellige billedkulturer i det praktiske billedarbejde".
• "arbejde med billeder i forskellige sammenhænge med baggrund i den historiske kontekst, de er skabt i."
• "se forskel på forskellige kulturers billedformer".

I dette forløb vi jeg have det for øje, og jeg forestiller mig, at jeg sammen med eleverne undervejs i processen kommer til at drøfte forskellen på den tidlige Egyptisk kunst og nutidens kunst. 

Idéoplæg til arbejdsprocessen på holdet:

• Eleverne får i grupper udleveret billeder af egyptisk kunst, og de får til opgave at finde ud af, om de kan stå i positurer som menneskerne på billederne. Herefter skal de lege detektiver, hvor de skal undersøge motiverne, farverne og de skal forsøge at komme med et forslag til, hvad målet med kunsten har været. Til slut laver vi fælles opsamling.
• Efter det laver jeg et kort oplæg om det praktiske billedarbejde, som eleverne skal i gang med, og jeg viser dem de egyptiske billeder, som jeg selv har fremstillet. Herefter skal eleverne selv igang, og som altid finder de selv materialerne.
• Vi afslutter forløbet med billedsamtale og fælles udstilling på skolen.

Min egen billedfremstilling - proces og produkt:
Jeg starter med at finde inspiration til det praktiske billedarbejde. Det finder jeg i bøger og på internettet. Derefter finder jeg alle materialerne frem. 

Det næste, jeg går i gang med er at optegne min egen version af et egyptisk billede. Jeg har valgt at tegne en pige og skrive mit navn med hieroglyffer. Det foregår på brunt bogbind på den ru side og ikke den glatte. Jeg tegner op med blyant. 

Når alt er tegnet op, går jeg i gang med at farvelægge. Det foregår med oliepasteller, og jeg holder mig til farvepaletten, som jeg ser den i den egyptiske kunst. At bruge oliepasteller er en udfordring, det er nemlig rigtig svært at farvelægge små detaljer, omvendt bliver resultatet rigtig fint, når farverne gnides sammen, så man skal ikke være bange for at "male ved siden  af".

Når billedet er færdigt krøller jeg det sammen med bagsiden udad. Det brune bogbind er solidt, så det kan godt holde til at blive krøllet sammen. Jeg har krøllet mit billede cirka fem gange, det gav det bedste resultat, nemlig en form for krakelering. Når billedet er rettet ud igen overmaler jeg det med en gammel rest kaffe. Det gør jeg for at fremhæve krakeleringen og give billedet et gammelt slidt udtryk.

Til slut monterer jeg mit egyptiske billede på en sort baggrund. Jeg har forsøgt mig med andre farver, men jeg synes, at sort baggrund giver det bedste slutresultat.

Jeg har for sjov skyld også lavet et egyptisk billede med en mand, så er der både noget for pigerne og drengene. Det er fremstillet på samme måde som jeg har beskrevet tidligere.

Anvendte materialer:

• Brunt bogbind.
• Blyant til optegning af motiv.
• Oliepasteller til farvelægning.
• Kaffe til fremhævning af krakeleringer.
• Sort karton til baggrund.

Desværre har jeg ikke selv besøgt Egypten, men det har min far fire gange, og hver gang er han kommet hjem med nye spændende fortællinger om den egyptiske kunst, så jeg må sige, at det sætter sine spor.....

Jeg glæder mig til "at sætte spor" hos mine elever omend, det foregår i Danmark. 

Elevernes færdige billeder kan I se her: Egyptisk kunst lavet af 4. årgang