Viser opslag med etiketten Papmache. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Papmache. Vis alle opslag

søndag den 2. august 2020

Ovartaci - kunstner og kunst "på kanten"

 

Ovartaci, Overtosse eller Louis Marcussen er 3 navne på den samme person, men som kunstner blev Louis først og fremmest kendt som Ovartaci. Navnet Ovartaci tog han, mens han som skizofren patient tilbragte over halvdelen af sit liv på Psykiatrisk hospital i Risskov. Det var også her, at han udviklede sin kunst, men det er først i 1979, hvor Ovartaci bliver inviteret til at deltage i udstillingen "Outsider" på Louisiana, at han bliver anerkendt som kunstner.

Ovartacis livshistorie og hans tilgang til kunsten har siden min tidlige ungdom fascineret mig, og da vi i billedskolen besluttede temaet "På kanten", var det oplagt for mig at gribe til fordybelse i kunstneren Ovartaci og hans kunstneriske univers.

Aktiviteten kalder jeg derfor: Ovartaci - kunstner og kunst "på kanten".

Målene for aktiviteten er, at eleverne:
  • får viden om kunstneren Ovartaci, hans særlige livshistorie og kunstneriske univers.
  • lærer hvad begrebet parafase betyder.
  • arbejder praktisk med at skabe egne skulpturelle Ovartaci parafraser.

Aktiviteter før det praktiske billedarbejde
Jeg begynder med at vise børnene flere af Ovartacis værker, og i den proces taler vi om værkerne, de særlige kendetegn og hans motiver. 
Jeg fortæller også om dele af hans livshistorie og det at han gennem sit liv på psykiatrisk afdeling vekslede mellem at være mand og kvinde.
I processen har jeg særligt fokus på hans skulpturer. Ligesom jeg også taler med børnene om på hvilken måde Ovartaci kunne være en kunstner "på kanten".
Til sidst fortæller jeg børnene, at de selv skal i gang med at skabe en Ovartaci skulptur på kanten, og jeg fortæller dem, hvilke materialer, de skal bruge.

Sådan kan du lave en Ovartaci skulptur

Lav i ledning, ståltråd eller bonzaitråd et skelet, til skulpturen.


Giv skulpturen fylde med krøllet avispapir og fastgør det med malertape.




Giv nu den formede skulptur to lag papmache over det hele. Husk at montere en papirclips på hovedet, så den danner en krog man kan komme en snor ignnem. Lad skulpturen tørre.


Læg den tørre skulptur på grå kardus og tegn så godt det er muligt konturen omkring hele skulpturen. Husk at der skal tegnes til både for- og bagside. Farvelæg blødt med brun Neocolor I. Tegn eventuel bryst og ribben op med hvid Neocolor I. Tegn bryn og næsebor med mørkeblå Neocolor I. Tegn på det resterende papir øjne og mund.




Klip de favelagte kroppe, øjne og munden ud. Smør vævsklæber på alle delene og klæb dem på skulpturen. Det kan tage lidt tid at få det til at fæstne, men det hjælper at gnide forsigtigt på papiret, når det er blevet blødt op af vævsklæberen. Lad skulpturen tørre.





Tegn sommerfuglevinger på grå kardus og farvelæg dem med Neocolor I i de farver, du synes om. Husk at farvelægge på begge sider. Monter vingerne med tyl på skulpturen. Fold dem eventuelt inden. Sæt en tråd i papirclipsen. Ovartaci skulpturen er nu færdig og klar til ophængning.





Anvendte materialer:
  • Hvid installationsledning, kraftig ståltråd eller bonzaitråd.
  • Aviser i strimler.
  • Malertape.
  • Papirclips.
  • Tyl.
  • Vævsklæber eller tapetklister.
  • Akrylmaling okkerfarvet
  • Grå kardus.
  • Neocolor I.

Rigtig god fornøjelse til dig, som også har mod på Ovartaci skulpturer.

HUSK at indberette de sider du anvender på min blog til CPOYDAN!




 

fredag den 2. februar 2018

Mig selv som skulptur - Lavet af 5. årgang


5. årgang er seje, ihærdige, modige og ganske dygtige til at fremstille sig selv som skulpturer. Derudover er de også opfindsomme. De kom nemlig selv på idéen, at de gerne ville tage billeder af deres skulpturer sammen med vennerne.

Nyd billederne af de herlige skulpturer herunder. Husk at scrolle ned ad siden, der er mange billeder.

Og er du blevet inspireret til lave skulpturer sammen med dine elever, kan du læse om målene, processen og materialerne her: http://tatjanaknudsen.blogspot.dk/2018/02/mig-selv-som-skulptur.html

Og så tilbage til elevernes skulpturer.






























Og her kommer vennebillederne



















Og lidt flere vennebilleder i forskellige miljøer.
















Mig selv som skulptur



I min undervisning i billedkunst holder jeg af processen, når man arbejder rumligt og skulpturelt. Jeg er særlig optaget af processen, fordi der ofte sker det, at den fører en et andet sted hen, end man først havde tænkt.
Det kan være en klump ler, man former anderledes eller et stykke gips, der laver nogle nye folder. Der opstår "skævheder". "Skævheder" man kan betragte som fejl, der skal rettes, men i stedet, ser man nye muligheder og arbejder videre. Det er min oplevelse, at netop sådanne processer er med til at fremme elevernes tro på egne evner - en tillid til, at de kan, også når det "går galt". 

Denne gang er det således min optagethed af rumligt billedarbejde og processen, der er bringer mig frem til denne aktivitet, som jeg kalder: "Mig selv som skulptur".

Mål for aktiviteten
Målene for aktiviteten er, at eleverne:

  • kan eksperimentere med og udtrykke sig skulpturelt med vægt på tematisering, herunder et anderledes selvportræt.
  • finder ud af at hverdagsmaterialer kan genbruges i et billedudtryk.
Beskrivelse af den billedskabende proces
  • Jeg starter med at kigge på et foto af mig, da jeg var barn. Det er min inspiration til den skulpturen, jeg skal lave.

  • Herefter laver jeg en lille hurtig skitse, blot så jeg har en idé til det videre arbejde.
  • Så er det tid til at starte med opbygningen af min skulptur. Det indre skellet er en gammel plastflaske med sten i, så den holder balancen. Kroppens fylde er formet med sammenkrøllede aviser, der er fæstnet med malertape. Når kroppen har fået den ønskede fylde, lægger jeg to lag papmache over det hele, og til sidst limer jeg øjne på.


  • Når kroppen er tør, bruger jeg papirpulp til at forme munden, tænderne og øjnene. Bagefter er det igen tørretid.


  • Efter endnu en tørrestund grundmaler jeg kroppen med hvid Gesso, og bagefter ansigtet og skuldrene med hudfarve. Til sidst maler jeg kjolen på kroppen.






  • Så er det tid til at give min skulptur en frisure. Det gør jeg med garn, jeg limer på hovedet. Sløjferne til rottehalerne laver jeg af en rest tyl. Jeg laver også prikker på kjolen med akrylmaling, det foregår med enden af en blyant.




  • Til slut maler jeg pupillerne og skaber en tandbøjle, som jeg limer fast med limpistol. Pupillerne trykker jeg med et rundt svampestempel, og tandbøjlen former jeg af ståltråd. 
  • VUPTI en Tatjana skulptur blev født.


  • Og vupti, så fik Tatjana også en veninde.


Anvendte materialer:
  • Et foto af mig selv.
  • Gamle plastflasker (1/2 liter)
  • Gamle aviser.
  • Malertape.
  • Tapetklister eller vævsklæber, der er fortyndet med vand.
  • Styroporkugler.
  • Runde svampestempler.
  • Hvid Gesso.
  • Garnrester.
  • Stoftester.
  • Blyant.
  • Ståltråd.
  • Akrylmaling i forskellige farver.
  • Poscatuscher.
  • Limpistoler og lim.