Viser opslag med etiketten John Kenn Mortensen. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten John Kenn Mortensen. Vis alle opslag

søndag den 15. maj 2016

Flere post-it tegninger - lavet af børn fra Hinnerup Billedskole


I Hinnerup billedskole har vi fordybet os i John Kenn Mortensens post- it tegninger. Børnene har været så optaget, at de næsten ikke kunne stoppe igen. Det var ikke nok at lave MAKSI post-it tegningernede måtte også lave små tegninger, hvilket de også lykkedes ret godt med. 

Tjek bare deres scarry tegninger herunder!



































Maksi post-it tegninger - lavet af børn fra Hinnerup Billedskole

I denne forårssæson har temaet i Hinnerup Billedskole været "Mini og maksi". Det er et tema, der har ført til flere spændende billedudtryk, for der er ikke grænser for, hvad man kan forstørre eller formindske.

I dette indlæg kan I se børnenes parafraser af John Kenn Mortensens monstertegninger på post-it notes. Der er dog en lille forskel, de har lavet deres på kæmpe post-it 20 cm * 20 cm. Alle post-it tegningerne er monteret på en sort baggrund, der har fået stænk af rød maling.

Undervejs i arbejdsprocessen har vi studeret John Kenn Mortensens særlige streg(er), og vi har hver gang lavet forskellige opvarmningsøvelser i forhold til tegning, herunder hurtigtegning, bevægelsestegning, tegneroulette, blindtegning, synkrontegning med en blyant i hver hånd, tegning med sammentapede blyanter, tegning af motiver vendt på hovedet, iagttagelsestegning med den gode hånd, iagttagelsestegning med den dårlig hånd. 
I forhold til at arbejde med lys og skygge, har vi arbejdet med teknikker som skravering, lavering og prikker.

Børnene har lavet nogle rigtig fine maksi post-it tegninger, og jeg er imponeret over deres idérigdom og motiver. Se bare!




















Anvendte materialer:

  • Post-it i stor format 20 cm*20 cm.
  • Sorte tuscher - fineliner i 0.1 mm - 0,8 mm.
  • Sort kardus eller karton til bagggrund.
  • Rød akrylmaling.

Seje billedudtryk, med en vis uhygge, må jeg nok sige. Børnene var så optaget, at vi brugte rigtig god tid på at lave tegningerne færdige. 

Børnene var slet ikke mætte af at tegne store post-it monstertegninger, derfor gav vi os også i kast med små tegninger på de almindelige post-it notes. Dem kan I se i dette indlæg Flere post-it tegninger - Lavet af børn fra Hinnerup Billedskole

Det er faktisk utroligt, hvad man kan lave med en sort tusch på et lille stykke gult papir.

mandag den 28. marts 2016

4. årgang har fundet deres indre monster og tegnet det.

Det er med stor glæde, at jeg kan præsentere 4. årgangs tegninger på post-it notes. Når det er med glæde, er det fordi, de ganske enkelt blev så optaget af at tegne. De blev ved og ved og ved....

Én ting er, at der er mål for alt, vi laver. Èn anden ting er altså at se gnisten blive tændt hos børnene.....det er en særlig fornøjelse og varmer en billedkunstlærers kreative hjerte.

Hvis du har lyst til at vide, hvordan jeg har præsenteret forløbet for eleverne, kan du læse meget mere lige her: "Find dit indre monster og tegn" - inspireret af John Kenn Mortensen

Og så til børnenes monstertegninger. 






 







 



















"Find dit indre monster og tegn" - inspireret af John Kenn Mortensen


John Kenn Mortensen er en interessant tegner. Han tegner monstre i alle afskygninger på post-it notes. Da han gik i skole, fik han af lærerne ofte af vide, at han skulle finde sig en sundere interesse, men John fortsatte sit tegneri....heldigvis til stor inspiration for mange andre.

Jeg kendte ikke John Kenn Mortensen, før en god billedskolekollega Line Frøslev introducerede mig for ham. Til gengæld blev jeg så begejstret, at jeg fik lyst til at lave dette forløb. 

Forløbet har jeg kaldt: "Find dit indre monster og tegn"

Om målene forforløbet

Målene for forløbet er, er at eleverne:
  • får viden om tegneteknikker til at udtrykke lys og skygge. 
  • kan tilføre tegninger stemning med lys og skygge.

Om forløbet

Denne gang starter jeg i klassen, hvor jeg viser tre små film fra Youtube om John Kenn Mortensen. Filmene giver en god indsigt i, hvem John er og hvor han får sin inspiration fra. Når vi har set filmene, afslutter vi med en fælles samtale på klassen, og her vil jeg lade elevernes undren og nysgerrighed lede samtalens indhold.

Herefter deler jeg klassen i grupper af 3, og hver gruppe får udleveret kopier af tegninger og postkort lavet af John Kenn Mortensen. 
Gruppens opgave er at undersøge, hvilke former for streger John Kenn Mortensen bruger. De skal også undersøge hans tegneteknikker, og hvordan han bruger sin streg til at skabe lys og skygge.
For at gøre det synligt, hvor mange forskellige former for streger John Kenn Mortensen bruger, skal gruppen tegne de forskellige streger op på et stykke papir. Papiret er på forhånd foldet, så der opstår små firkanter. Det er i de firkanter, de skal tegne de forskellige former for streger.
Efter gruppearbejdet skal to grupper finde sammen. De skal drøfte og sammenligne deres løsninger. Til sidst laver vi en fælles billedsamtale i klassen om to af John Kenn Mortensens tegninger.
Så er alle klædt godt på til det praktiske billedarbejde, som de skal i gang med herefter.

Om billedfremstillingen - det praktiske arbejde fra proces til færdigt billede
  1. Jeg starter med at tegne en eller flere skitser af min egen idé til en John Kenn Mortensen inspireret monstertegning. 
  2. Når jeg er tilfreds med mit motiv, tegner jeg med blyant og blød hånd motivet på min post-it note. Det er de store konturer, jeg starter med, detaljerne tilføjer jeg senere. 
  3. Når min blyantstegning er færdig, tegner jeg op med en sort filtpen, og jeg tilføjer de små fine detaljer med en meget tynd sort filtpen.
  4. Herefter limer jeg mit post-it moster motiv på en sort baggrund.
  5. Til sidst syer jeg med rød tråd bagsting på et særligt sted på mit post-it monster.