torsdag den 14. december 2017

Rudolf med den røde tud....og lidt glimmer


Man kommer ikke uden om Rudolf med den røde tud i december, og en sen aften fik jeg idéen til denne lille aktivitet i billedkunst.

Målet for denne aktivitet er kort og præcist:
  • at eleverne lærer at omsætte en kendt sætning til et billedudtryk med fokus på deres egen personlige tegnestreg.

Sådan laver du et Rudolf med den røde tud billede:
  1. Skær avis i strimler og lim dem på et stykke grå kardus A4 format. Avisstrimlerne skal dække hele papiret.
  2. Hæld flydende akvarel op i de små sprayflasker og spray på baggrunden med de to farver.
  3. Tegn med Neocolor 1 Rudolfs hoved, gevirer, øre, snude, øjne og øjenvipper. Tænk over at tegne med "blød hånd", indtil den rigtige form er fundet. Tænk også på, at hele Rudolfs hovede ikke behøver at være med på billedet.
  4. Farvelæg Rudolf med Neocolor 1.
  5. Mal med glimmerlim på snuden og gevirerne. Alternativt kan man bruge lim og drysse glimmer oven på limen.
  6. Klip til sidst Rudolf ud og lim det på baggrunden med avisstrimler og akvarelspray.




Anvendte materialer:
  • Grå kardus - A4 format.
  • Aviser i strimler.
  • Flydende akvarel i blå nuancer.
  • Små sprayflasker.
  • Neocolor 1
  • Glimmer eller glimmerlim.


onsdag den 13. december 2017

Mig som engel - Lavet af 5. årgang

Jeg elsker de umiddelbare "udbrud" fra elever, når de har lavet billedkunst, de kommer nemlig lige fra hjertet. 
Denne gang var der flere elever, der sagde: "Ej hvor er englene forskellige og flotte, hver for sig....det er som om.... de ligner os lidt". Der var også én der sagde: "Jeg tror.... der bor engle i os alle....og måske har vi tegnet dem som de ser ud....uden vi kan se dem".
Sådanne "udbrud" samler jeg på, ligesom jeg også samler på de succesoplevelser, jeg oplever, at eleverne har. 

Engle kan se meget forskellige ud, og måske vil jeg give eleverne ret , når de siger, at der bor engle i os alle, for jeg kan hver af mine elevers engle.

Se bare deres engle billeder herunder, og har du lyst til selv at gå i gang, kan du læse mere om mål, billedefremstillingen og materialer her: Hvad nu, hvis jeg var en engel?





























Se det er englefryd, når det er bedst.

mandag den 4. december 2017

Hvad nu hvis jeg var en engel?


Julen er indbegrebet af hygge. Det er hjerternes fest og engletid. Jeg har altid været meget fascineret af engle, og de fortællinger, der har fulgt dem gennem historisk tid.
Jeg holder af at tale med børn om engle. Børnene har en helt særlig måde at beskrive engle på. Ligesom de også har en skøn og særlig forståelse af, hvordan engle ser ud. Der er noget magisk ved både børnenes fortællinger og englene i sig selv.

Mine samtaler med børnene om engle har inspireret mig til denne aktivitet, som jeg kalder: Hvad nu hvis jeg var en engel?

Inspiration til aktiviteten:
  • Engle i og uden for kirken.
  • Udvalgte julesalmer, hvor engle indgår. 
  • Forskellige billeder af engle og fortællingerne om englene.

Målene for aktiviteten er, at eleverne:
  • kan eksperimentere med og udtrykke sig i billeder med vægt på tematisering.
  • kan udtrykke betydninger visuelt.

Sådan gør du - billedfremstillingen trin for trin:
  • Find akvarelpapir i A3 format og skær det, så det bliver til et kvadrat.
  • Tape akvarelpapiret fast på bordet med malertape. Bredden på malertapen udgør rammen på billedet.
  • Tegn med Caran D' Ache voks pasteller en kant inden i og rundt i kvadratet.





  • Tegn med Caran D' Ache voks pasteller prikker i forskellige størrelser på   akvarelpapiret. 




  •  Mal nu baggrunden med flydende akvarel i blå og violette nuancer.


    • Fjern forsigtigt malertapen og tegn streger rundt ved rammen.
    • Tegn en eller flere skitser af dig selv som engel på hvid kardus.
    • Vælg en af dine skitser, tegn og farvelæg en lignende englefigur på sort karduspapir. 


    •  Klip din engel ud og lim den på baggrunden. Overvej, hvordan din engel skal placeres.


    Dit englebillede er nu færdigt, og herunder er endnu et.




    Anvendte materialer:
    • Akvarelpapir - A3 format skåret op i kvadrater.
    • Caran D' Ache voks pasteller - Neocolor 1.
    • Flydende akvarel.
    • Skitsepapir - hvid kardus.
    • Sort kardus.
    • Malertape.

    torsdag den 2. november 2017

    Fugle på grene - Lavet af 4. årgang

    4. årgang har også været i gang med at lave fugle på grene. De har blot arbejdet med lidt andre materialer og teknikker.

    Hvis du har lyst til at lave en lignede aktivitet med din klasse, kan du læse om både mål og proces i dette indlæg: http://tatjanaknudsen.blogspot.dk/2017/11/fugle-pa-grene.html

    Børnenes billeder kommer her.














     '





















    Se 3. årgangs billeder her: http://tatjanaknudsen.blogspot.dk/2017/11/fugle-pa-grene-lavet-af-4-argang.html

    Fugle på grene - Lavet af 3. årgang

    Sådan ser fugle på grene ud, når de er lavet af 3. klasse. Det er skønt at opleve børnene fortælle stolt om deres flotte billeder.

    Hvis du er blevet nysgerrig på målene og processen, kan du se min plan for aktiviteten lige her: http://tatjanaknudsen.blogspot.dk/2017/11/fugle-pa-grene.html

    Og så til børnenes billeder.
















































    Se 4. årgangs fuglebilleder her: http://tatjanaknudsen.blogspot.dk/2017/11/fugle-pa-grene-lavet-af-4-argang_2.html