torsdag den 14. december 2017

Rudolf med den røde tud....og lidt glimmer


Man kommer ikke uden om Rudolf med den røde tud i december, og en sen aften fik jeg idéen til denne lille aktivitet i billedkunst.

Målet for denne aktivitet er kort og præcist:
  • at eleverne lærer at omsætte en kendt sætning til et billedudtryk med fokus på deres egen personlige tegnestreg.

Sådan laver du et Rudolf med den røde tud billede:
  1. Skær avis i strimler og lim dem på et stykke grå kardus A4 format. Avisstrimlerne skal dække hele papiret.
  2. Hæld flydende akvarel op i de små sprayflasker og spray på baggrunden med de to farver.
  3. Tegn med Neocolor 1 Rudolfs hoved, gevirer, øre, snude, øjne og øjenvipper. Tænk over at tegne med "blød hånd", indtil den rigtige form er fundet. Tænk også på, at hele Rudolfs hovede ikke behøver at være med på billedet.
  4. Farvelæg Rudolf med Neocolor 1.
  5. Mal med glimmerlim på snuden og gevirerne. Alternativt kan man bruge lim og drysse glimmer oven på limen.
  6. Klip til sidst Rudolf ud og lim det på baggrunden med avisstrimler og akvarelspray.




Anvendte materialer:
  • Grå kardus - A4 format.
  • Aviser i strimler.
  • Flydende akvarel i blå nuancer.
  • Små sprayflasker.
  • Neocolor 1
  • Glimmer eller glimmerlim.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar