Kan man "lege" med dyremotiverne fra Hans Scherfigs malerier?

Det er ikke enhver, der har fantasi til at forestille sig, hvordan noget kan se ud, hvis de ikke har set det i virkeligheden. Hans Scherfig skabte sin kunst ud fra sin fantasi og forestilling, og for ham var dét at male forlystelse, leg og ferie. Hans Scherfig besøgte aldrig Afrikas jungle ej heller savannen, alligevel var hans store passion at male dyremotiver herfra, og det er grunden til, at jeg inddrager hans værker i dette forløb.

Temaet er: Kan man "lege" med dyremotiverne fra Hans Scherfigs malerier?

Kort beskrivelse af forløbet i undervisningen
I Fælles Mål for billedkunst er det beskrevet, at det er vigtigt at bruge sin fantasi og forestilling til enten at skabe nyt eller til at kombinere noget nyt med noget allerede eksisterende. Mit fokus er her i dette forløb den sidste del, idet eleverne skal "lege" med dyremotiverne fra Hans Scherfigs malerier. 

Idé til arbejdsprocessen på holdet:

• Jeg laver et oplæg for eleverne, hvor jeg inddrager små film om Hans Scherfig fra YouTube, og vi taler i fællesskab om de særlige kendetegn ved hans værker. 
• Herefter introducerer jeg eleverne for processen i det praktiske billedarbejde. Jeg viser dem min egen billedfremstilling som et konkret udtryk for, hvordan man kan "lege" med et af Hans Scherfigs dyremotiver. Når introduktionen er færdig, skal eleverne i gang på egen hånd.

Egen billedfremstilling - Proces og produkt:
Først finder jeg alle materialerne, som jeg skal bruge til billedfremstillingen, frem. Det gælder  både inspirationsmateriale og materialerne til den praktiske billedfremstilling. 

Så er det i gang med de praktiske billedarbejde, og jeg starter med at tegne baggrundsmotivet, og det bliver et junglemotiv á la Hans Scherfig. Jeg tegner op med blyant, og jeg bruger viskelæder, så overflødige streger kan viskes ud. Viden om overlapning er en fordel, da planter og palmer overlapper hinanden. 

Når baggrundsmotivet er færdigt, farvelægger jeg det med vandfarver - både planterne og vandet.

Efter farvelægningen tegner jeg strukturer i planterne med Caran D' Ache vokspasteller (Neocolor 1), og jeg skaber ro i vandet ved at male bølgede linjer med blå vandfarve.

Næste skridt er at tegne et dyremotiv. Mit valg er en flodhest. Jeg er selvfølgelig inspireret af Hans Scherfigs motiver af flodheste, men jeg "leger" med det og omdanner det. Konkret betyder det, at min flodhest bliver delvist dækket af vand, og så får den et lidt mere fantasifuldt udtryk. Tegningen af flodhesten kræver, at jeg kan forestille mig, hvordan jeg skildrer en flodhest delvis under vand, og jeg skal have fantasi til at kunne tegne den.

Til slut farvelægger jeg flodhesten med vandfarver, og jeg klipper den ud. Flodhesten limer jeg fast på baggrundsmotivet. For at gøre billedet helt færdigt, giver jeg flodhesten en hale af garn, den får lange øjenvipper og store tænder, og for at skabe en illusion om bevægelse i vandet, tegner jeg bueformede streger med Caran D' Ache vokspasteller.

Anvendte materialer:

• Billeder af Hans Scherfigs værker og afrikanske legetøjsdyr.
• Hvid kardus.
• Blyant og viskelæder.
• Vandfarver.
• Caran D' Ache vokspasteller (Neocolor 1),
• Garn i passende farver.

Det har været sjovt at "lege" med og omdanne et Hans Scherfig junglemaleri. Jeg er spændt på, hvordan mine elever vil lege med hans dyremotiver. Måske skal de være gemt bag palmer og planter....måske er det kun hovedet, der stikker ud af busken. Ja som jeg ser det, er det kun fantasien, der sætter grænsen.

Kan man stå i positur som mennesker i egyptisk kunst?

Kunst er ikke bare kunst - den har et ophav, og jeg mener, det er væsentligt, at eleverne også for kendskab til den forhistoriske kunst og dens ophav. For mig er viden om forhistorisk kunst en del af elevernes almen dannelse, og det er en viden eleverne kan "trække frem" i andre fag og sammenhænge, også når de ikke længere har billedkunst. 

Temaet er: Kan man stå i positur som mennesker i egyptisk kunst?

Min beskrivelse af undervisningsforløbet:
I slutmål for faget billedkunst stå der blandt andet om eleverne, at de skal:

• "inddrage og reflektere over forskellige billedkulturer i det praktiske billedarbejde".
• "arbejde med billeder i forskellige sammenhænge med baggrund i den historiske kontekst, de er skabt i."
• "se forskel på forskellige kulturers billedformer".

I dette forløb vi jeg have det for øje, og jeg forestiller mig, at jeg sammen med eleverne undervejs i processen kommer til at drøfte forskellen på den tidlige Egyptisk kunst og nutidens kunst. 

Idéoplæg til arbejdsprocessen på holdet:

• Eleverne får i grupper udleveret billeder af egyptisk kunst, og de får til opgave at finde ud af, om de kan stå i positurer som menneskerne på billederne. Herefter skal de lege detektiver, hvor de skal undersøge motiverne, farverne og de skal forsøge at komme med et forslag til, hvad målet med kunsten har været. Til slut laver vi fælles opsamling.
• Efter det laver jeg et kort oplæg om det praktiske billedarbejde, som eleverne skal i gang med, og jeg viser dem de egyptiske billeder, som jeg selv har fremstillet. Herefter skal eleverne selv igang, og som altid finder de selv materialerne.
• Vi afslutter forløbet med billedsamtale og fælles udstilling på skolen.

Min egen billedfremstilling - proces og produkt:
Jeg starter med at finde inspiration til det praktiske billedarbejde. Det finder jeg i bøger og på internettet. Derefter finder jeg alle materialerne frem. 

Det næste, jeg går i gang med er at optegne min egen version af et egyptisk billede. Jeg har valgt at tegne en pige og skrive mit navn med hieroglyffer. Det foregår på brunt bogbind på den ru side og ikke den glatte. Jeg tegner op med blyant. 

Når alt er tegnet op, går jeg i gang med at farvelægge. Det foregår med oliepasteller, og jeg holder mig til farvepaletten, som jeg ser den i den egyptiske kunst. At bruge oliepasteller er en udfordring, det er nemlig rigtig svært at farvelægge små detaljer, omvendt bliver resultatet rigtig fint, når farverne gnides sammen, så man skal ikke være bange for at "male ved siden  af".

Når billedet er færdigt krøller jeg det sammen med bagsiden udad. Det brune bogbind er solidt, så det kan godt holde til at blive krøllet sammen. Jeg har krøllet mit billede cirka fem gange, det gav det bedste resultat, nemlig en form for krakelering. Når billedet er rettet ud igen overmaler jeg det med en gammel rest kaffe. Det gør jeg for at fremhæve krakeleringen og give billedet et gammelt slidt udtryk.

Til slut monterer jeg mit egyptiske billede på en sort baggrund. Jeg har forsøgt mig med andre farver, men jeg synes, at sort baggrund giver det bedste slutresultat.

Jeg har for sjov skyld også lavet et egyptisk billede med en mand, så er der både noget for pigerne og drengene. Det er fremstillet på samme måde som jeg har beskrevet tidligere.

Anvendte materialer:

• Brunt bogbind.
• Blyant til optegning af motiv.
• Oliepasteller til farvelægning.
• Kaffe til fremhævning af krakeleringer.
• Sort karton til baggrund.

Desværre har jeg ikke selv besøgt Egypten, men det har min far fire gange, og hver gang er han kommet hjem med nye spændende fortællinger om den egyptiske kunst, så jeg må sige, at det sætter sine spor.....

Jeg glæder mig til "at sætte spor" hos mine elever omend, det foregår i Danmark. 

Elevernes færdige billeder kan I se her: Egyptisk kunst lavet af 4. årgang

Kan man mikse Andy Warhol med dansk kultur?

Pop art var på sin vis enkel. Det var "billeder af billeder" fra hverdagskulturen, og de var genkendelige for de fleste - også dem, der ikke nødvendigvis var interesseret eller engageret i kunstverdenen i øvrigt. Coca Cola flasker og Campbells suppedåser blev gengivet og fremstillet i ensartede serier, mens portrætter af kendte, så som Marylin Monroe, blev fremstillet med en variation i farve. Det er selvfølgelig Andy Warhols værker jeg skriver om, og jeg vil i dette forløb inddrage dem.

Beskrivelse af mit undervisningsforløb:
I Formål for faget billedkunst står der, at eleverne,

"....som deltagere i og medskabere af kultur og som en del af deres kreative udvikling og æstetiske dannelse skal udvikle deres kundskaber om kunstens og mediekulturens billedformer, som de fremstår i lokale og globale kulturer".

Det vil jeg arbejde med ved at kombinere Andy Warhols kunst med dansk hverdagskultur, som vi vil kunne genkende den. Temaet er: "Kan man mikse Andy Warhol med dansk kultur?".

Oplæg til arbejdsprocessen på holdet:

• Fællessamtale om, hvad kultur er, hvordan og af hvem skabes den. Det skal lede videre til gruppearbejde om kendetegn ved dansk kultur, herunder industrielle produkter og evt. "kendisser". Til sidst er der fælles opsamling på holdet, hvor der er mulighed for meningsudveksling og vidensdeling.
• Herfra kobler jeg vores drøftelser på holdet sammen med et kort oplæg om popart, og jeg vil i par lade eleverne se nærmere på et par af Andy Warhols værker. De skal have fokus på kendetegnene for hans værker og forsøge at beskrive kendetegnene med egne ord. Opsamling foregår ved at to par udveksler deres viden med hinanden.
• Som inspiration til elevernes egen billedfremstilling, viser jeg mine billedproduktioner, og jeg giver dem en begrundelse for mit valg af motiver, og forklarer dem processen for fremstillingen af billederne.
• Herefter skal eleverne igang. De skal vælge et motiv - et industrielt produkt, som de synes er kendt i vores danske kultur og måske også i andre kulturer. Og så er de bare igang med det praktiske billedarbejde.
• Vi afslutter med fælles billedsamtale.

Min egen billedfremstilling - Proces og produkt:

Først finder jeg et billede af en legomand. Det er min grundskabelon og det motiv, jeg gentager i ensartet form i billedfremstillingen. Dernæst tegner jeg legomanden op på bagepapir. Bagepapiret lægges herefter på hvide kopipapir, og jeg overfører legomanden ved at tegne oveni konturerne. Dette gør jeg i alt fire gange. Herefter farvelægger jeg de fire legomænd med primærfarverne + grøn, og jeg afslutter med at tegne konturerne op med sort sprittusch. Endelig monterer jeg hver enkel legomand på farvet baggrund, og samlet bliver de monteret på karton (A3).

Det endelige resultat for billede 1 (Legomand) ser sådan ud:

Foruden billedet af legomænd, har jeg produceret to andre billeder, og I kan se resultatet for billede 2  (Æ, Ø og Å) her:

Sidst men ikke mindst er resultatet for billede 3 (Nøglen) her:

Materialer til fremstilling af billede 1 (Legomand):

• Billede af en legomand.
• Bagepapir til overførelse af legomand.
• 4 stk. hvidt kopipapir (14,5*21 cm).
• Farveblyanter i primærfarverne + grøn.
• Karton i farverne blå, gul, rød og grøn til baggrund. 

Materialer til fremstilling af billede 2 (Æ, Ø og Å):

• Ternet papir til design og optegning af bogstaverne Æ, Ø og Å. 
• Bagepapir til overførelse af bogstaverne.
• Mønstret papir i sekundærfarverne + sandfarvet karton.
• Tynd sort sprittusch til teksten "Alfabetet".
• Hvid karton(A3) som baggrund. de fire færdige billeder monterer jeg herpå.

Materialer til fremstilling af billede 3 (Nøglen):

• En nøgle fra mit hus + teksten "The key to my heart" + hjerter. 
• Bagepapir til overførelse af nøglemotivet.
• 4 stk. hvidt kardus i kvadrater (10*10 cm).
• Flydende akvarelfarver. 
• Sort sprittusch til optegning af konturer.

Forløbet her er tiltænkt mellemtrinseleverne, hvor jeg har kombineret Andy Warhol med dansk kultur (Legomand og bogstaverne Æ,Ø og Å) i en enkel form, der er genkendelig, men jeg kunne nemt forestille mig et mere kompliceret forløb med portrætter med ældre elever, der kunne have billedkunst som valgfag.

Jeg har tidligere lavet et par Roy Lichtenstein billeder med et par friske elever. I kan se dem her: Popart og Roy Lichtenstein

Kan man "hælde" kunstnere på vinflasker?

Jeg har længe gået og tænkt over, hvordan jeg kan skabe rammer for mine elever, så de kan lære om kendte kunstnere deres værker og teknikker uden, de "drukner" i det traditionelle analyse og fortolkningsarbejde og mister lysten til billedproduktion. Jeg har tænkt, at det må handle om "at hælde ny vin på gamle flasker", og netop denne sætning fik mig bragt på sporet af dette forløb.

Beskrivelse af undervisningsforløbet:
I Fælles Mål for billedkunst står der blandt andet, at eleverne skal:

• "hente inspiration i den visuelle kultur og billedkunst."
• "anvende faglig begreber i samtaler om billeders indhold og form."
• "kommunikere i forskellige billedformer...."

Jeg tænker, at mine elever, med dette forløb, vil kunne udvikle deres kundskaber om kulturens lokale og globale billedformer. Desuden håber jeg, at det vil fremme elevernes nysgerrighed og motivation for at udforske andre kunstværker. Temaet er: "Kan man "hælde" kunstnere på flasker?".

Idéoplæg til arbejdsprocessen på holdet:

• Jeg vil bede eleverne om at tænke over en kendt kunstner og eventuelt medbringe et billede af et kunstværk, som han/hun har malet. Alternativt kan de have downloade et billede på deres computere. I grupper skal de fortælle hinanden om hvert deres medbragte kunstværk, og de skal fortælle, hvorfor de præcis har valgt dette kunstværk. Vi samler op fælles på holdet, hvor vi taler om, hvad der kan gøre en kunstner og kunstværk kendt.
• Næste del bliver, at jeg viser eleverne "min" udvalgte kunstner, hans kunstværk og min egen billedfremstilling i relation hertil. Det foregår som en del af introduktionen til den billedfremstilling, som eleverne selv skal i gang med. 
• Før den konkrete billedfremstilling og valg af kunstner samt værk, får eleverne mulighed for at gå på opdagelse på internettet.
• Som afrunding skal eleverne hver især fortælle om deres "kunstner på flaske".

Min egen billedfremstilling - Proces og produkt:
Jeg starter med at vælge kunstner og værk, som har en særlig betydning for mig. Denne gang er det Vincent van Gogh og værket "Starry Night" (1889). Herefter grunder jeg min vinflaske med hvid Gesso, og når flasken er tør, tegner jeg motivet op på flasken med blyant. Det er ikke sikkert, at hele motivet kan være på flasken, men så finder man blot en alternativ løsning.

Herefter går jeg i gang med at male motivet, og jeg forsøger så vidt det er muligt at "efterligne" det originale værk og den teknik, der er blevet anvendt. Naturligvis velvidende, at jeg slet ikke er Vincent van Gogh :).

Når motivet er malet færdigt på flasken, laver jeg et "kunstner- og værkkort", som bliver monteret på flasken. På den ene side af kortet er der en farvekopi af det værk, som jeg har malet på flasken. På den anden side af kortet er der en meget kort beskrivelse af Vincent van Gogh og værket "Starry Night".

Det færdige resultat ser sådan ud:

Materialer, som jeg har brugt til billedfremstilling:

• Udvalgt kunstner og kopi af udvalgt værk.
• En skyllet og rengjort vinflaske.
• Hvid Gesso til grunding af flasken.
• Blyant til optegning af værkets motiv.
• Akrylmaling til maling af motivet på flasken.
• Farvet karton, lim og snor/tråd til udarbejdelse af "kunstner- og værkkort".
• 
  

Jeg tror, at jeg godt kan sige, at dette forløb viser, at det rent faktisk er muligt "at hælde ny vin på gamle flasker", og elevernes flotte resultater vidner om det, se bare her: Kunst på flasker lavet af 5. årgang.

Jeg har tidligere leget lidt med at male motiver på flasker. I kan se flaskerne her: Sjove mennesker på flasker

Kan Afrikas dyr blive til marionetdukker? - tjaa hvorfor ikke

Hvem husker ikke Walt Disneys Pinocchio? Jeg gør. Jeg elsker historien om dukkemageren Geppetto og den lille trædukke, der bliver tryllet levende af feen. Faktisk var det denne fortælling, som bragte mig frem til tanken om at lave en marionetdukke i billedkunst.

Beskrivelse af undervisningsforløb:
I formål for faget billedkunst (s. 3) er det beskrevet, at:

"....eleverne ved at producere, opleve og analysere billeder bliver i stand til at iagttage, reflektere, bruge og forstå billedsprog som et kommunikations- og udtryksmiddel.

Jeg forestiller mig, at jeg med dette forløb vil give eleverne mulighed for at få en bredere indsigt i rumlige billeder og billedsproget, der knytter sig hertil, og jeg er helt sikker på, at de også vi få brugt deres fantasi. Temaet er: "Kan Afrikas dyr blive til marionetdukker?"

Idéoplæg til arbejdsproces på holdet:

• Jeg viser et klip fra Walt Disneys Pinocchio "Der er ingen bånd,der binder mig". Bagefter har vi fælles samtale på holdet om Pinocchio, og dét, at han er havnet i et marionetdukketeater. Videre skal det lede frem til en snak om, hvad et marionetdukketeater og en marionetdukke er. 
• Bagefter vil jeg bringe billeder af Afrikas dyr på banen. I grupper vil jeg lade eleverne drøfte, hvordan det er muligt at lave dyrene om til marionetdukker. Jeg tænker, at det sætter en masse tanker og idéer igang.
• Til slut viser jeg eleverne pelikanen, som jeg har lavet, og jeg vil fortælle dem om min proces for det praktiske billedarbejde. Derefter håber jeg, at eleverne er klar til at fremstille deres egne afrikanske dyr.

Min egen billedfremstilling - proces og produkt:
Første skridt er at finde materialerne frem og klippe dem til, så jeg kan bruge dem til fremstilling af min marionetdukke, som i dette tilfælde bliver en pelikan. Ud af en gammel æggebakke har jeg klippet dele til krop, hals, hoved og fødder.

Herefter laver jeg pelikanens ansigt, og jeg maler de forskellige dele med akrylmaling. Til vinger og hovedfjer har jeg brugt noget gammelt bølgepap, men andre former for pap kan også bruges.

Undervejs i processen monterer jeg snorerne, som skal blive til pelikanens "føreliner". Der skal tænkes lidt, når snorerne skal monteres, for de skal på plads før pelikanen samles helt. 

Her er resultatet af den færdige pelikan, som har været på vandring i den danske skov, som alternativ til den smukke afrikanske natur.

Anvendte materialer:

• Billede af et "selvvalgt" afrikansk dyr til inspiration.
• Gamle æggebakker til krop, hals, hoved og fødder.
• Bølgepap eller andet pap til vinger og hovedfjer.
• Snor/tyndt reb til føreliner.
• Malertape til samling og montering
• Gaffatape til montering og fastgørelse af føreliner.
• Akrylmaling til farvelægning af pelikanen.
• Sløjfebånd til hoved- og vingefjer.
• Tyl til hale

Jeg tror, at det her kan blive et rigtig sjovt projekt, og det vil blive en spændende udfordring.

Skovfolket - Et fællesprojekt lavet af 5. årgang

Skoven er et vidunderligt sted, og endnu bedre er det, når man også kan inddrage den i billedkunst. Det er lykkes rigtig godt for min 5. årgang, som netop er blevet færdige med deres små skovfolk.

Inspirationen til fremstillingen af de små skovfolk, har jeg fået på Line Frøslevs Blog, mens idéen om at inddrage naturen har rumsteret i mit hoved længe. Hvis du er blevet inspireret, kan du læse mere om materialer og fremstilling her: En julealf bliver til.

Eleverne var i begyndelsen af forløbet lidt skeptiske, for hvad var det nu, jeg ville sætte dem igang med.  Som tiden skred frem, blev de mere og mere begejstrede, og da jeg fortalte dem, at de skulle i skoven og tage billeder, der indeholdt en lille fortælling, steg deres humør enormt, og de var faktisk ikke til at hive ind igen - de morede sig simpelthen bare så meget. SIKKE ET FANTASTISK FÆLLESSKAB.

De små billedfortællinger, er at finde herunder:

Lavet af Emil

Lavet af Viktor

Lavet af Astrid

Lavet af Laura

Lavet af Lucas

Lavet af Ingrid

Lavet af Laura B.

Lavet af Julius

Lavet af Jeppe

Lavet af Astrid Marie

Lavet af Viktor

Lavet af Alexander

Lavet af Emil

Et hyggeligt fællesskab

Et rigtig sjovt projekt hvor natur og kultur ikke er hinandens modsætninger. Spring endelig ud i det med dine elever, hvis du har lyst.

En lille ekstra opgave til 5. årgang - Pablo Picasso

Enkelte af mine elever på 5. årgang blev færdig før tid med deres deres stopmotion film, derfor fik de også lov til at prøve kræfter af med Pablo Picassoansigter. 

Deres billeder, kan du se herunder:

Johanne, 5. årgang

Cecilie, 5. årgang

Alexander, 5. årgang

Laura B., 5. årgang

Jeg synes, deres billeder er rigtig fine, og jeg kan særlig godt lide, at eleverne har været modige nok til at lave deres helt egne billedudtryk.

Du kan læse om min forberedelse til forløbet med Pablo Picasso her: Mere Pablo Picasso, og du kan se 3. og 4. årgangs billeder lige her: Pablo Picasso med 3. årgang og her Pablo Picasso med 4. årgang.

Jeg må ganske enkelt sige, at Pablo Picasso er en af de fantastiske kunstnere, som har fanget både mig og eleverne.