De to bøger, som jeg har haft særlig glæde af er "Drawing Lab for Mixed-Media Artists" (2010) og "Drawing and Painting Imaginary Animals - A Mixed-Media Workshop by Carla Sonheim" (2012).
Jeg har synes, det er herligt at afprøve Carla Sonheims idéer i praksis, og mit seneste projekt er min "Skrotbog med fantasidyr". Idéen til "Skrotbogen" har jeg fundet i bøgerne herover, men det er den nederste som indeholder en mere udførlig beskrivelse af processen.
Her er mit eksemplar af en "Skrotbog"
Materialerne, jeg har brugt til "Skrotbogen", er:
- Til bogens sider har jeg brugt gammelt bølgepap og tyk karton fra diverse morgenmadsprodukter. Begge dele har været brugt som underlag, når jeg har malet andre ting. Siderne har jeg malet over med akrylfarve, og jeg har duppet mønster med bobbelplast. Bogen har fire sider i alt.
- Fantasidyrene har jeg malet med akrylmaling, og jeg har tegnet konturerne med Posca tuscher.
- Bogens ryg har jeg samlet med farvet bastsnor.
Det var et rigtig sjovt projekt, som jeg virkelig gerne vil lave med mine elever i billedkunst. Dog kan jeg fortælle, at arbejdsprocessen tager forholdsvis lang tid, hvilket er vigtig at have for øje i sin planlægning. Omvendt er det det hele værd.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar