Jeg har altid været fascineret af Pablo Picassos værker, hans multitalent og hans evne til hele tiden at udvikle sit kunstneriske udtryk. Det er således med afsæt heri samt i "Formål for faget billedkunst", hvori der blandt andet står følgende:
"Eleverne skal i arbejde med plane (.... ) billeder tilegne sig færdigheder i og viden om kunst (....) som grundlag for at udtrykke sig gennem billeder (....)".
I dette forløb vil jeg videre have et særligt fokus på at skildre ansigtet fra såvel siden som forfra i et og samme portræt. Jeg vil også have fokus på kolde og varme farver.
Jeg har ladet mig inspirere af følgende Pablo Picasso billeder:
- Burst of a Seated Woman, 1960.
- Dora Maar, 1937.
- Seated Woman, 1937.
Forløbet kalder jeg: Pablo Picassos mange ansigter.
Om målene med forløbet
Målet for forløbet er, at eleverne:
- får viden om global billedkunst - konkret Pablo Picasso.
- øver at samtale om Pablo Picassos billeder ud fra undersøgelser, analyser, tolkninger og vurderinger.
- udbygger deres kendskab til farvelæreprincipper - konkret kolde og varme farver.
- bliver i stand til at sætte et udvalg af værker fra andre billedkategorier i relation til deres eget billedarbejde.
Om min forberedelse af forløbet - fra proces til færdigt billede
Min første fremstilling af et Pablo Picasso portræt.
Billede 1 |
Billede 2 |
Færdigt |
Jeg fik undervejs i processen en ny idé, som jeg måtte afprøve. Jeg indrømmer, at det er et af de billeder, der i dag er en del af vores digitale kultur, som har inspireret mig. Det er nemlig ikonet for "Finder" på en MacBook.
Billede 3 - Pablo Picasso eller Apple ? |
Til billedfremstilling har jeg brugt følgende materialer
Billede 1 og 2
- Hvid kardus (A3).
- Blyant til optegning.
- Caran D' Ache Neocolor I.
- Sort tynd tusch til tekst.
Billede 3
- Hvid kardus (A3)
- Blyant til optegning.
- Gammel bogpapir.
- Sort tynd tusch til tekst.
Min 3. årgang har fremstillet de fineste Picasso ansigter, og har I lyst, kan I finde dem her: Pablo Picassoansigter lavet af 3. årgang. Skriv gerne en kommetar, det vil eleverne blive glad for.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar