onsdag den 10. juni 2015

Neonbilleder i bevægelse - Lavet af børn fra Hinnerup Billedskole.


For mange børn (og voksne i øvrigt) er det en udfordring at eksperimentere, når de arbejder med billedfremstilling. Jeg mener, at det er en vigtig kompetence at udvikle, for som den gamle Søren Kierkegaard udtrykte det:


"At vove at tabe fodfæste en kort stund. Ikke at vove er at tabe sig selv".

Jeg tror på at tabe fodfæste en gang i mellem er med til at udvikle robusthed, en tro på sig selv som menneske og tillid til egne evner. Det er sundt at vakle lidt, for så siden hen at finde ud af, at man kan lykkes alligevel. Jeg tænker, at man kan opleve at være i bevægelse på samme måde som kunsten.

I dette forår har mit hold hos Hinnerup Billedskole arbejdet med temaet: "Kunsten i bevægelse", og i dette forløb, har jeg haft fokus på at eksperimentere og bevæge. Fire forskellige billeder udgør tilsammen et billede, der kan hænge ned fra loftet. Jeg synes, at børnene har fremstillet nogle sjove motiver - se bare!











































Kort om processen:

Børnene fik til opgave at lave vendebilleder med neonfarver, som skulle kunne hænge ned fra loft eller lignende. Motiverne på alle fire sider måtte de selv bestemme, så længe udtrykket kunne fungere.
Børnene startede med at tegne deres motiver op med blyant på falsæskekarton, der er "delt" i to - En kvadrat, der udgør rammen og en kvadrat, der udgør midten af billedet. Bagefter malede de deres motiver med akrylmaling i neon farver.  Herefter tegner de konturer op med enten Caran D' Ache eller Posca tuscher og til sidst klæber de neonfarvede klistermærker på.
Det allersidste, der sker er, at jeg syer de to stykker falsæskekarton sammen i top og bund, så de to kvadrater kan dreje rundt om hinanden.

Anvendte materialer:
  • Falsæskekarton - to kvadratiske stykker. Et til rammen og et til midten.
  • Akrylmaling i neonfarver.
  • Caran D' Ache - Neocolor.
  • Posca tusch.
  • Klistermærker i forskellige neonfarver.
Det har så sandelig været en sjovt og udfordrende forløb, og har I lyst til at se, hvad børnene ellers har fremstillen under temaet: "Kunsten i bevægelse, har I mulighed for det liger her:




God fornøjelse til jer, som gerne vil prøve kræfter med "Kunst i bevægelse".

1 kommentar: