Når man er billedkunstlærer, er det vigtigt også at finde tid til at udvikle sine egne kreative evner, men i en travl hverdag kan det imidlertid være en udfordring.
Foruden de herlige kurser som Foreningen for Danmarks Billedkunstlærere udbyder, har jeg fundet en super god løsning - et online kursus. Endda et online kursus, som udbydes fra Seattle i Washington af Carla Sonheim.
Kursets titel er: "The Year of the Fairy Tale". Kurset forløber over et år, og i løbet af det år arbejder jeg med 8 forskellige eventyr, forskellige materialer og teknikker. Det er et utrolig spændende kursus, hvor jeg får både videovejledninger og dokumenter med varierede opgaver. Og bedst af alt er der oprettet en lukket Facebook gruppe, hvor jeg uploader mine produktioner og modtager personlig respons. Kurset foregår naturligvis på engelsk.
Det første eventyr jeg skulle arbejde med var "The Frog Princess". Den første opgave var at udvikle en prinsesse og en frø. Den anden opgave var at lave tre spot illustrationer til eventyret: " The Frog Princess". Her er mine resultater af opgaverne.
Først udviklingen af en prinsesse.
Og så udviklingen af en frø.
Og her er de tre færdige spot illustrationer. Her har jeg brugt collage materiale, akvarel farver, pan pastel og sort tusch.
Det næste eventyr, jeg skal arbejde med er: Blondine, Bonne-Biche & Beau-Minon. I kan se, hvad jeg har fået ud af det ved at følge linket her: Eventyret "Blondine, Bonne-Biche & Beau-Minon.
super fint
SvarSletMange tak. Det er en helt ny verden for mig, og jeg synes, at det er sjovt og udfordrende :)
SvarSlet