torsdag den 9. juli 2015

Et ansigt - en streg - en farve.


Idéen til dette lille forløb fik jeg pludselig en nat uden egentlig at vide hvorfra, men afprøves det måtte det, og her er resultatet.

Om formålet med forløbet:

Formålet med forløbet er, at eleverne:
  • bliver udfordret på deres egne evner til at tegne.
  • får viden om, at de med en enkelt sammenhængende streg kan tegne et ansigt med genkendelige træk.
  • får praksiserfaring med en farves lyse og mørke toner - valør.

Om min forberedelse til forløbet: 

Jeg starter med at lave skitser af ansigter på skitsepapir. Det er der flere grunde til. Den første er, at jeg øver mig i at holde blyanten på papiret hele tiden, mens jeg tegner - det kan faktisk godt være lidt af en udfordring. Den anden er, at jeg efter flere skitser finder ud af, hvordan jeg bedst kan lide at blyanten "bevæger sig" på papiret. Med andre ord synes jeg, at jeg finder en rytme i min måde at tegne på - hvor starter jeg og hvor slutter jeg min tegning.




Efter skitsetegningerne, finder jeg akvarelpapiret frem og med filtpen 0.8 mm tegner jeg et ansigts op på samme måde, som da jeg lavede skitser.





Herefter er ansigtsmotivet klar til at blive farvelagt med en basis akvarelfarve. Ansigtselementerne har jeg set som små rum, og hvert rum har fået forskellige toner af den samme basisfarve. Akvarelfarve er meget taknemmelige at arbejde med, og for at skabe tonerne, har jeg tilført vand til min basisfarve. 
Rundt om ansigtet har jeg malet baggrunden med en meget svag tone af basisfarven. 
Til slut tegner jeg "oven i" ansigtet men blot med en tyndere filtpen og jeg tegner en ramme rundt om selve ansigtsmotivet.
Selvom jeg har "min egen streg" kommer der alligevel flere forskellige ansigter frem.
















Materialer, jeg har brugt:
  • Skitsepapir.
  • Akvarelpapir - postkortstørrelse.
  • Filtpenne 0,05mm - 0,8 mm.
  • Akvarelfarver.

Jeg blev så optaget, at jeg før jeg fik set mig om lavede ansigter i alle regnbuens farver, og når jeg kigger på ansigterne nu, minder øjnene mig en smule om en af de måder, som Pablo Picasso malede øjne på.



søndag den 28. juni 2015

Collage - Et forrygende kursus med Karin Olesen


Karin Olesen er et utrolig spændende og givende menneske, og for nogen tid siden havde jeg fornøjelsen af at deltage i et af hendes kurser, som var arrangeret af Danmarks Billedkunstlærereforening - Kreds 3. 

Det var et utrolig spændende kursus, hvor jeg fik inspiration til, hvordan smukke og grimme farver, mennesker i bevægelse samt blindtegning kan omsættes til spændende collager.

Vores første opgave var at blande 4 smukke farver og fire grimme farver. Mine så sådan ud.


Bagefter skulle vi alle klippe farverne ud og lægge dem på gangen i en lang række, og med ét forvandlede farverne sig til en hel symfoni. Se bare.


Herefter skulle vi alle på skift vælge først en farve, så to og til sidst tre farver, så vi i alt havde 6 forskellige farver at arbejde videre med.
Men før vi skulle i gang med det egentlige billedarbejde, skulle vi, på tid, lave hurtige skitsetegninger af hinanden i en positur, der signalerede bevægelse. Her er to af mine skitsetegninger.


Da vi havde lavet skitsetegningerne, skulle vi omsætte dem med "simple" penselstrøg til figurer - gerne med tankerne kredsende om enkelthed, spændstighed og symboler. Sådan kom mine til at se ud.



Efter denne proces, skulle vi omdanne billedudtrykkene til kubistiske collager, hvor vi kun måtte anvende de seks farver, vi tidligere havde valgt. Baggrunden var valgfri. Her er mine to collager i kubistisk stil.



Dette var første dags udfordring. Anden dag arbejdede vi videre. Denne gang med blindtegning af vores ansigter, der efterfølgende skulle omsættes til collager med en smuk farvepalet. Mine blindtegninger og collager kom til at se sådan ud.





Her kan I se nogle af alle de andre kursisters inspirerende billedfremstillinger.





































Det var et meget spændende kursus, og skulle et sådant dukke op igen, kan jeg kun anbefale det.

Jeg har tidligere lavet forløb i min billedkunstundervisning men Karin Olesen som inspirationskilde. Har I lyst til at læse mere om forløbene, kan I finde dem lige her: