I faget håndværk og design har vi for nylig arbejdet med temaet "Vikingekriger". Alle elever har skabt en vikingekriger ved at sy en dukke, give den hår, skæg og ansigt. Ligesom de også har skabt beklædning, skjolde og våben til dukkerne. Det har været et spændende forløb, som har givet plads til fordybelse og mulighed for at gøre erfaringer med flere forskellige håndværksmæssige færdigheder.
Temaet har givet anledning til, at jeg også har udviklet en ny aktivitet til billedkunst. Aktiviteten kalder jeg "Til havs med vikinger".
Formålet med aktiviteten "Til havs med vikingerne" er, at eleverne:
Temaet har givet anledning til, at jeg også har udviklet en ny aktivitet til billedkunst. Aktiviteten kalder jeg "Til havs med vikinger".
Formålet med aktiviteten "Til havs med vikingerne" er, at eleverne:
- får mulighed for at skabe et udtryk i et andet fag med andre medier, teknikker og redskaber.
- om vikingernes langskibe.
- at male en baggrund, hvor referencen er en solopgang.
- at lave bemalet papir.
- at tegne et vikingeskib ud fra fotoreferencer og viden om vikingernes langskibe.
- at tegne, dekorere og farvelægge et sejl til vikingeskibet.
- at komponere et billedudtryk ved at placere og montere billedelementerne i rigtig rækkefølge.
,
Klasseaktivitet før det praktiske arbejde med billedfremstilling
Inden klassen skal i gang med den billedskabende proces, vil jeg gerne give dem viden om, hvad vikingeskibene blev brugt til og hvordan de blev byggede. Der findes flere gode hjemmesider med inspirerende viden. Jeg har linket til dem nederst i dette indlæg.
Processen for det billedskabende arbejde, fortæller jeg også eleverne om, inden skridtene går til billedkunstlokalet.
I billedkunst har jeg klargjort inspirationsmateriale til solopgange, vikingeskibe, sejl og skjolde. Ligesom jeg også har lavet skabeloner til vikingeskibet og sejlet. Skabelonerne har jeg som ekstra hjælp til de elever, der har udfordringer med opgaven. Det er min måde at differentiere på.
Sådan skaber du selv et "Til havs med vikingerne" billede
- Læs punktet "Anvendte materialer". På den måde får du viden om, hvad du skal bruge, når du laver dit billede.
- Kig på foto herunder og læs beskrivelserne. Her får du at vide, hvordan du kan gøre trin for trin.
- Baggrunden - Find grå kardus i A3 format, køkkensvampe og akrylmaling i farverne, der passer til den solopgang, du vil lave. Mal din baggrund med himmel øverst og hav nederst på papiret.
- Havet - Find et nyt stykke grå kardus A3 format og blå og hvid akrylmaling. Mal havet.
- Vikingeskibet - Find et stykke grå kardus A3 format, en blyant, farveblyanter i farverne brun og sort samt farvekridt i to forskellige brune nuancer. Lav gnidetryk med de brune farvekridt på karduspapiret. Gnidetrykket giver papiret tekstur. Du er nu klar til at tegne dit vikingeskib med blyant.
- Tegn vikingeskibet. Først med blyant og blød hånd. Derefter med farveblyant. Jeg har tegnet mit vikingeskib i trin, som du kan se herunder.
- Sejlet - Find et stykke hvid kardus A4 format. Tegn formen på dit sejl med blyant og tegn det op med farveblyant bagefter. Husk, at der skal være 1 cm i toppen og bunden af sejlet, som skal kunne bukkes rundt. Ombukket gør, at sejlet kan limes på, så det virker 3 dimentionelt.
- Tegn detaljer (et mønster) på sejlet med blyant. Tegn op med farveblyant og farvelæg sejlet til sidst med farveblyant. Kig på billederne herunder, så kan du se processen i trin.
- Skjoldene - Find et stykke pap. Tegn tre cirkler på pappet og klip dem ud. De skal være ca. 4 cm i diameter, så der kan være plads til dem på skibets langside. Tegn mønstre på cirklerne med en tynd sort sprittusch. Du kan tegne mønstrene med blyant, før du tegner dem op med sort sprittusch.
- Montering (sæt det hele sammen) - Find din baggrund med solopgangen, dit bemalede blå papir, dit tegnede vikingeskib, sejlet og skjoldene. Hvis du ikke har klippet alle delene ud, skal du gøre det nu. Gem afklippet fra vikingeskibet, du skal bruge resterne til mast og bom.
- Find ud af, hvor du vil have dit vikingeskib på baggrunden. Flyt lidt rundt på det til du finder det bedste sted. Flyt det igen inden du arbejder videre.
- Riv dit bemalede blå papir i aflange strimler, så det ligner bølger.
- Klip en mast og en bom af afklippet fra vikingeskibet. Læg masten på baggrunden og lim den fast. Lim også en bølge oven på masten. Bølgen er de aflange blå strimler.
- Find dit vikingeskibet, placér det på din baggrund og lim det fast.
- Find flere af de aflange blå strimler og placér dem ovenpå vikingeskibet, så det ligner bølger. Lim dem fast, når du har besluttet dig for placereingen.
- Find dit sejl. Buk 1 cm om i både top og bund. Find din bom og lim den på ombukket i toppen. Lim til sidst dit sejl på din baggrund ovenpå masten.
Anvendte materialer
- Grå kardus - A3 format
- Hvid kardus - A4 format
- Genbrugspap
- Akrylmaling i farverne blå, lilla, cyklame, orange og gul.
- Køkkensvampe
- Farvekridt (Neocolor1)
- Farveblyanter af god kvalitet
- Tynd sort sprittusch.
- Blyant, saks og lim
- Fotoreferencer af solnedgange, vikingeskibe, sejl og skjolde.
- Evt. mobiltelefon til at tage foto af den billedskabende proces.
Inspiration
Ophavsret/Copyright
Det er virkelig herligt, at du kigger forbi min blog, og at du bliver inspireret til at bruge mine idéer i din undervisning. Alle mine idéer er gratis for dig, så jeg vil virkelig blive glad for, at du husker at indberette til Copydan - tekst og node, at du har brugt min blog.