tirsdag den 22. september 2015
Strakt hund eller kat lavet af 3. årgang
3. årgang har også "strukket" en hund eller n kat, men modsat 4. årgang er de strukket vandret og ikke lodret, og papirformatet er fuld A3 størrelse og ikke halveret. Der er kommet så mange sjove og fantasifulde hunde ud af blot dette lille forløb.
Jeg bliver lige overrasket, hver gang, jeg ser de færdige resultater, for hver elev har bare sin egen personlige streg, se bare hvor forskellige de er.
Vil du læse mere om min forberedelse til og mål for forløbet, kan du gøre det her: Stræk en Hund eller en kat.
Og 4. årgangs billeder kan du finde i dette indlæg: 4. årgang har strukket en hund eller en kat.
Og her kommer 3. årgangs billeder.
Etiketter:
3. årgang,
Dyr,
Hunde,
Katte,
Plane billeder,
Voks pastel
torsdag den 3. september 2015
4. årgang har strukket en hund eller en kat.
Det har været en super sjov oplevelse at arbejde sammen med 4. årgang om dette forløb. Men ud over, at det har været sjovt, har det også været så berigende at opleve eleverne vokse med opgaven. Nogle af de gode udtalelser kom, da vi evaluerede forløbet, for der blev der blandt andet sagt:
"jeg har lært, at man aldrig skal give op…"
"jeg har lært, at det kan være sjovt at være kreativ.."
"Tatjana….jeg har jo fundet ud af, hvad kolde og varme farver er….de hedder jo ikke lyse og varme farver.."
Har du lyst til at læse om min forberedelse til forløbet, kan du gøre det lige her: Min forberedelse til forløbet:"Stræk en hund eller en kat"
Her er de herlige billeder, som eleverne har lavet.
God fornøjelse til dig, der måske er blevet inspireret.
Stræk en hund eller en kat.
Det her lille forløb blev jeg inspireret til, da jeg stod i en boghandel og fik mine bøger pakket ind i gavepapir med små hunde og katte på. Jeg synes hunde- og kattemotiverne var lidt sjove, men også enkle, så enkle, at de kunne overføres til et billedarbejde i et større og bredere format. Derfor har jeg også kaldt dette lille forløb for: "Stræk en hund eller en kat".
Om målene med forløbet:
Målene med forløbet er, at eleverne:
- lærer at eksperimentere med billeder.
- får viden om farvelære.
- får viden om kolde og varme farver.
- øver sig i at mætte farvelægningen.
- øver sig i at lave mønstre i baggrunden.
Om min forberedelse til forløbet:
Jeg klipper gavepapiret med hunde- og kattemotiver i mindre dele, så der er noget eleverne kan lade sig inspirere af.
Bagefter farvelægger jeg, og her har jeg taget afsæt i, at der både skal være kolde og varme farver på mit billedudtryk. Altså hvis jeg har farvelagt baggrunden med kolde farver, skal motivet være farvelagt med varme farver og omvendt naturligvis.
Her har jeg brugt de varmefarver på baggrunden, og til katten har jeg brugt de kolde farver. Jeg har også tilføjet mønstre til både baggrund og til selve katten.
Til hunden herunder har jeg gjort det omvendt.
Og endnu en kat blev til. Det er min gangsterkat.
Materialer, som jeg har brugt til forløbet:
- Grå kardus A3 format - delt på langs.
- Caran D' Ache voks pasteller.
Abonner på:
Opslag (Atom)