onsdag den 17. december 2014

Skulpturer a la Louise Nevelson - Lavet af børn fra Hinnerup Billedskole


Dette er endnu et lille forløb, jeg har lavet sammen med børnene i Hinnerup Billedskole. Vi har taget udgangspunkt i Louise Nevelsons sammensatte skulpturer og fabuleret over dem. Det er der kommet disse herlige rumlige billedudtryk ud af, og så er de endda i regnbuens farver.

Hvis I har lyst til at læse om min forberedelse til forløbet, er I velkommen til at følge dette link: Forberedelse til forløb om skulpturer a la Louise Nevelson

Børnenes billeder kommer her. Jeg synes, de er flotte hver især, og da børnene så alle produktionerne samlet, blev de meget overraskede over, at de kunne få lidt genbrugspap til at se sådan ud.




































Med pap, farver og fantasi kommer billedudtryk, vi kan li' :)

mandag den 15. december 2014

Skulpturer a la Louise Nevelson


Louise Nevelson er endnu en af de udenlandske kunstnere, som har fanget min opmærksomhed. Hendes evne til at samle brugt træ til monokrome skulpturer er i mine øjne fascinerende. Louise Nevelson formåede på en og samme gang at omdanne simple  genbrugsmaterialer til skulpturer med en tydelig komposition. 
I denne lille film fra YouTube kan I se nogle af hendes værker: Film om Louise Nevelsons værker

Således har hendes værker givet mig inspiration til dette forløb, som jeg har forberedt til eleverne på Hinnerup Billedskole.

Mit fokus i forløbet 

I forløbet er mit fokus farvelære - det monokrome farvevalg og komposition - den geometriske komposition.

Min forberedelse til forløbet - den konkrete billedfremstilling.

Det første, jeg starter med, er at klippe forskellige geometriske former ud af genbrugspap, og jeg skaber varierede overflader ved at vælge pap med forskellige overflader, men også ved at rive lidt overflade af pappet.

Herefter laver jeg en monokrom farveblanding. Jeg har valgt en rød farve til formålet, og jeg blander fem forskellige nuancer af den røde farve.



Det næste, jeg gør, er at male de udklippede papstykker med de seks forskellige røde nuancer og til sidst "bygger" jeg min skulptur a la Louise Nevelson. De enkelte papstykker limes sammen med varmlim.



Anvendte materialer:
  • Pap/bølgepap.
  • Akrylmaling.
Skulpturerne, som børnene fra Hinnerup Billedskole har lavet, kan I se her: Skulpturer a la Louise Nevelson - Lavet af børn fra Hinnerup Billedskole

onsdag den 3. december 2014

Flere Sven Dalsgaard fugle - Lavet af børn fra Hinnerup Billedskole

I Hinnerup Billedskole blev børnene i denne efterårssæson helt optagede af at skabe fugle a la Sven Dalsgaard. Det resulterede i, at de producerede så mange andre sjove, finurlige og fantasifulde fugle, se selv!








Nogle gange er det de simple ting, der kan fange børnene og vække fantasien. 

Se her: Sven Dalsgaard og symbolerne, hvis du/I vil vide mere om min forberedelse, og har du/I lyst til se flere herlige fugle, så kig her: Sven Dalsgaard fugle - Lavet af børn fra Hinnerup Billedskole.

Sven Dalsgaard fugle - Lavet af børn fra Hinnerup Billedskole

I denne sæson har vi i Hinnerup Billedskole blandt andet arbejdet med Sven Dalsgaard, hans symboler, vidunderblå og den feminine røde farve. Har du lyst, kan du/I læse om min forberedelse til forløbet her: Sven Dalsgaard og symbolerne.

Det har været rigtig sjovt, og børnene har fået lavet nogle rigtig fine billeder. Se bare her:































I virkeligheden, tænker jeg, at det er utroligt, hvad man kan få ud af et stykke gammelt pap, blå og røde farver. Jeg synes, billedudtrykkene er skønne på hver sin unikke måde :).

tirsdag den 14. oktober 2014

Sven Dalsgaard og symbolerne


I år ville multikunstneren Sven Dalsgaard være blevet 100 år. I hans hjemby Randers er fødselsdagen blevet markeret med særudstillingen "Sven Dalsgaard 100 år" på Randers Kunstmuseum

Søndag den 14. september besøgte Hinnerup Billedskole, i forbindelse med billedskoletræf i Favrskov Kommune, Randers Kunstmuseum. Dagen på museet gik med omvisning og kreativt arbejde med afsæt i Sven Dalsgaards kunst. En meget inspirerende dag, der gav mange gode idéer til det videre billedarbejde med børnene i billedskolerne.

Sven Dalsgaards værker indeholder flere symboler og en enkel farvepalet. I den videre proces på Hinnerup Billedskole besluttede jeg mig for at forberede et forløb, hvor jeg kombinerer Dalsgaards farvepalet og fuglen med Carla Sonheims idé Crazy Birds.

Min forberedelse til forløbet/billedfremstillingen:

Jeg starter med at skære tegnepapir i to kvadrater i målene 10cm*10cm. På det ene stykke papir tegner jeg med 4 forskellige farver/redskaber cirkler oven i hinanden, og på det andet stykke papir tegner jeg en blomst. Jeg holder farvepaletten i rød og blå.





Herefter klipper jeg de to store kvadrater, med cirklen og blomsten, i 4 mindre kvadrater.





Det næste, jeg gør, er at vælge én kvadrat fra hver af de to kvadrater med henholdsvis cirklen og blomsten. De to små kvadrater lægger jeg på en baggrund, og når jeg har besluttet, hvor de endelig skal placeres, limer jeg dem fast.  Derefter er jeg klar til at tegne en fugl - en Sven Dalsgaard inspireret fugl.






Til tegningerne af fuglene laver jeg endnu en baggrund af genbrugspap. Genbrugspap, som jeg gnider let med Caran D' Ache farver og sprøjter let med akrylmaling.





Til sidst bliver alle fuglene monteret på baggrundene. 






De anvendte materialer:

  • Tegnepapir
  • Blyant 
  • Tuscher
  • Farveblyant
  • Pap
  • Akrylmaling - fortyndet med vand.

Fra min optik er billedudtrykkene på en og samme tid både feminine og elegante - maskuline og rå. 

Jeg glæder mig til at se, hvad jeg får lavet sammen med børnene på Hinnerup Billedskole. 

mandag den 6. oktober 2014

Fantasifulde solsikker lavet af 3. årgang.

Da 3. årgang havde fremstillet deres solsikker med flydende akvarel, var de slet ikke færdige med at lave solsikker. De ville så gerne lave fantasi-solsikker. Den idé greb jeg straks, og det kom der disse finurlige solsikker ud af.




















Når jeg ser på disse skønne billedudtryk, minder det mig om, hvor vigtigt det er at tilbyde eleverne læringsrum, hvor de kan udfolde deres fantasi.