Måske kender I det? Det der med, at man som billedkunstlærer får fremstillet rigtig mange produkter i løbet af et år. Sådan er det i al fald for mig, og jeg nyder det.
I virkeligheden er der flere grunde til, at jeg selv fremstiller produkter. Nogle gange vil jeg gerne afprøve nye idéer eller nye materialer. Andre gange har jeg behov for at vurdere arbejdsprocessen, vurdere sværhedsgraden eller undersøge udfordringer, som et forløb kunne indeholde. En helt tredje gang handler det om, at jeg blot vil eksperimentere med billedudtrykket.
Det er i sandhed en dejlig "last" at have, men som min kære familie siger, så kræver det virkelig meget plads og orden i rodet.
Forleden var jeg så i gang med en mindre oprydning, og så faldt jeg lige over dette "Halloween-agtige selvportræt" i gemmerne.
Da jeg lavede billederne, startede jeg med at tage et portrætfoto, og jeg havde selvfølgelig besluttet, at det skulle være utraditionelt - og det blev det så. Portrætfotoet behandlede jeg i et billedbehandlingsprogram, således det blev sort/hvid. Herefter printede jeg portrætfotoet, som jeg forstørrede og kopierede på grå kardus i A3 format. Egentlig er det en simpel proces, når bare man har en god kopimaskine.
Idéen til baggrunden opstod, fordi jeg tænkte: "Hvad har dog fået mig til at se så overrasket/forskrækket ud?", og så gik jeg bare i gang med processen, hvor jeg oplevede, at idéerne kom i takt med, at processen skred frem. Til baggrunden og min trøje har jeg anvendt silkepapir, som er blevet limet på i flere lag.
Til billedfremstillingen har jeg brugt følgende materieler:
- Et utraditionelt portrætfoto i A4 format.
- Grå kardus i A3 format.
- Silkepapir.
Det er en lidt utraditionel måde at arbejde med portræt på, men jeg synes, at den er sjov, og så vækker den andre tanker og idéer om, hvordan et anderledes portræt kan være.