Faner (sider)

mandag den 4. november 2013

Kan monstre have en "bad hair day"?

Selvfølgelig kan de det, hvis eleverne blot får lov til at slippe deres fantasi løs. Jeg havde i år lovet mine elever på 4. årgang, at de måtte lave monstre i forbindelse med Halloween. Det blev en kæmpe succes, og vi blev hurtige enige om, at monstre også kan have en "bad hair day".

I kan se de fine monsterbilleder herunder, og hvis I har lyst, kan I læse om arbejdsprocessen og materialer nederst på siden.


Ida, Olivia og Albert


Aksel, Mathilde, Sandra og Ida


Katrine,  Jonas P., Jonas M og Jonas F.


Isabel, Tobias N. og Emma 


Simon, Sjanne, Tobias R. og Andreas

Lidt om processen:
  • Del et stykke papir (A4) på midten. Klip eller skær papiret over, så der er 2 stykker (A5).
  • Fortynd akrylmaling med vand og placér en lille smule maling øverst på papiret.
  • Pust med sugerør til malingen. Lad akrylmalingen tørre.
  • Tegn et monster op med blyant, lad akrylmalingen være hår.
  • Optegn blyantsstregerne med sort sprittusch. Brug en tynd tusch til optegning af detaljer.
  • Montér monstertegningen på farvet baggrund.
  • Lav navneskilt til monsteret. Lim navneskiltet på monstertegningen.

Anvendte materialer:
  • Hvid kardus (A4).
  • Akrylmaling i udvalgte farver.
  • Tyk og tynde sprittuscher.
  • Farvet papir/karton til baggrund.
  • Genbrugspapir til navneskilt.

Jeg synes, at elevernes billeder hver især viser, hvad der sker, når fantasien får frit spil. Det er nogle herlige monstre.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar