mandag den 31. marts 2014

"Snyd så vandet driver" - et farverigt kursus


Igen har jeg haft den herlige mulighed at være på kursus i et fag, jeg elsker nemlig billedkunst. 
Kurset var arrangeret af Danmarks Billedkunstlærere - Kreds 3 , stedet var Ellekjærskolen i Århus og sidst men ikke mindst var underviseren Bjarne Deleuran (Bjarne Deleurans kunstfra Dragør. Han er en utrolig farverig og inspirerende person, der med sin erfaring og humor formår at få det bedste frem hos alle.

På dette kursus lærte jeg rigtig meget om at kombinere min fantasi med kendte kunstneres værker, billedbehandlingsprogrammet Adobe Photo Element samt akvarelmaling. Jeg blev også meget klogere på, hvad et godt billede egentlig kræver….omend der kan være mange meninger om det.

Sidst men ikke mindst var jeg i selskab med skønne og berigende billedkunstkolleger, der alle havde hver sin personlige streg i det billedskabende arbejde.

Herunder kan I se nogle af de fine billeder, som vi fik produceret på kurset. De fem første er mine egne billeder, og herefter er mine kollegers flotte billeder.















Kollegernes billeder.




























Jeg kan absolut anbefale et kursus med Bjarne Deleuran. Han er et særligt menneske.

Portrætter med smil og latter lavet af 3. årgang

Selvom dette nok er et velkendt forløb for de fleste, vil jeg nu alligevel slå et slag for det, for det har været helt og aldeles vældig morsomt. Vi har grinet et utal af gange, og så har eleverne fået en helt anden tilgang til at skabe portrætter. Perfektionismen blev lagt på hylden, mens kreativiteten fik lov til at udfolde sig, og det er der kommet disse sjove portrætter ud af.


Frejas billede

Elisabeths billede

Annas billede

Victors billede

Daniels billede

Katrines billede

Celinas billede

Jasmins billede

  Og her kommer portrætterne i sort/hvid. 
















Og til sidst kommer portrætterne, som eleverne har lavet på iPad, og hvis jeg skal sige det, er de blevet rigtig gode.


Anna


Victor


Jasmin


Celina

Er du blevet inspireret, kan du læse om min forberedelse til forløbet her: Forberedelse til forløbet: "Portrætter med smil og latter"

onsdag den 26. marts 2014

Sjove portrætter med smil og latter


Jeg har et par gange oplevet, at mine elever ikke har været begejstret for at tegne selvportrætter, og der har været flere forskellige forklaringer, blandt andet:
  • Jeg kan slet ikke finde ud af at tegne.
  • Jeg kan ikke tegne, så det LIGNER mig.
  • Jeg bryder mig ikke om, at tegne mig selv.
  • Jeg kan ikke lide, at andre griner af mit selvportræt

Forklaringerne har været hovedårsag til, at jeg gik i gang med at planlægge dette lille forløb om portrætter, for jeg fik lyst til at bryde lidt med idéen om, at portrætter skal være "perfekte" efterligninger, og sådan gik det faktisk til, at temaet: "Sjove portrætter med smil og latter" blev til.

Beskrivelse af undervisningsforløbet:
I Fælles Mål for billedkunst står der blandt andet, at eleverne skal:
  • anvende forskellige tegnemetoder.
  • undersøge og eksperimenter med digitale værktøjer.
  • tilegne sig viden om kunst.
Derfor vil jeg i dette forløb lade eleverne arbejde med blind- og konturtegning, hvor jeg til det sidstnævnte vil inddrage de to apps Tracing Paper og Adobe Ideas, som begge er til iPad. Jeg vil også introducere forskellige danske portrætter for eleverne, og til det formål vil jeg benytte bogen Danske Portrætter af Steffen Heiberg. 

Tanker om processen på holdet:
  • Først vil jeg introducere eleverne til temaet og målene for dette forløb. Herefter vil jeg samtale med eleverne om portrætter, og i den sammenhæng vil jeg spørge ind til, hvad de mener et portræt er, og jeg vil tale med dem om, hvor de, i deres hverdag, ser portrætter, og om der er forskel på billedudtrykkene.
  • Bagefter skal eleverne i gang med det praktiske billedarbejde, der først er to gange blindtegning (af mig og en af en kammerat) med blyant på papir og bagefter konturtegning ( af dem selv) på iPad.
  • Som afrunding vil jeg lave billedsamtale med elever om deres egne portrætter, men jeg vil også vise dem udvalgte danske portrætter, som er særlig interessante at tale om.

Min egen billedfremstilling: 

Første blindtegning - Billede 1

Her har jeg taget et billede af mig selv med min iPad, og så har jeg tegnet blindtegning efter det med blyant på hvidt kardus. Den færdige blindtegning (mit portræt) har jeg tegnet op med sort sprittusch, og til sidst har jeg monteret portrættet på en baggrund af silkepapir og sort kardus.


Billede 1

Anden blindtegning - Billede 2

Udgangspunktet er igen blindtegning med blyant på kardus, men denne gang maler jeg portrættet over med flydende akvarel, før jeg tegner det op med Caran D' Ache farver. Portrættet har jeg selvfølgelig ladet tørre, før jeg har tegnet op med farver.


Billede 2

Konturtegning på iPad - Billede 3

Til dette billede har jeg brugt app'en Tracing Paper alternativt kan man bruge Adobe Ideas. Den er nem at anvende for både voksne og børn. Processen er, at man med iPad'en tager et portrætfoto, som man så efterfølgende tegner efter. Jeg brugte ca. 3 minutter på mit billede. Det gode ved denne app er, at det ikke er en katastrofe, hvis man laver "fejl", de er hurtige og nemme at rette.




Anvendte materialer:
  • Blyant
  • Sort og hvid kardus (A4 +A3)
  • Sort sprit tusch
  • Flydende akvarel
  • Caran 'D Ache
  • Ipad og app'en Tracing Paper eller Adobe Ideas

Jeg synes, at disse tre forskellige billedudtryk, er gode øvelser i at tegne ikke-perfekte portrætter. Øvelsen med iPad'en giver god træning i at lave hurtigskitser af ansigter, og med en uddybende samtale om app'en og dens funktioner, ser jeg også muligheden for at blive en bedre iagttager, så man bliver bedre til "at tegne det, man ser", som Betty Edwards udtrykker det.

Mit håb er, at jeg med dette forløb kan få smil og latter frem hos eleverne, mens de tegner portrætter. 

Til min store fornøjelse, bragte dette lille forløb kun højlydte grin med sig, og I kan se billederne, vi grinede så meget af her: Portrætter med smil og latter lavet af 3. årgang

fredag den 7. marts 2014

På vandretur med 6. årgang og en kendt børnefigur

Det er helt utroligt, hvad der kan komme ud af en titel på et forløb og et alternativt materiale, der bliver krydret med fantasi og skabt med kreativitet. 

Se bare 6. årgangs sjove produktioner, spørgsmålene, de har stillet og citaterne, de har fundet.

Mon I kan gætte, hvem 6. årgang har været på vandretur med?


Johanne


Johanne

Hvorfor føler du, at verden er i mod dig?
Hvorfor er du altid så uheldig?

"Ja, ja. Tænkte jeg det ikke nok?"


Ingrid


Ingrid

Hvad sker der for dig og sløjfer?
Hvad faldt du for hos Mickey?

"If you can dream it, you can do it."


Laura


Laura


Hvor meget ændrede dit og Marys forhold sig, efter hun blev blind?
Synes du, det var bedst at bo på prærien eller i skovene i Wisconsin?
I dit 90 år lange liv, hvor meget synes du så, at verden har ændret sig?

"I am beginning to learn that it is the sweet, simple things of life which are the real ones after all."

"Remember me with smiles and laughter, for that is how I will remember you all."


Astrid


Astrid

Hvorfor kæmper du så meget for kødben?
Hvordan kan din ejer både være Anders And og Mickey Mouse?
Har du en svaghed for gravhunde?
Hvordan bar du dig ad med navneskift?
Hvordan er din tunge blevet så lang?


Jeppe


Jeppe

Hvordan kan du holde vejret under vand?
Hvor hurtigt kan du lave en krabbeburger?
Er det klamt at spise sæbe, når du er i bad?


Emil


Emil

Hvorfor tror du, at du er verdens bedste tigerdyr?
Hvorfor springer du altid på din hale?

"Har du hoppet over en ven for nylig?"

Cecilie


Cecilie

Hvorfor smiler du altid?
Hvor forsvinder du hen?

" Hvis du ikke ved hvor du skal hen, er det ligemeget, hvilken vej, du vælger"


Astrid Marie


Astrid Marie

Blev du meget glad, da du kom på Gryffindor?
Er du træt af at have så mange brødre?
Har du altid været forelsket i Harry?

Hvis I gerne vil vide mere om min forberedelse til forløbet, er I velkommen til at følge dette link: Tag på vandretur med en kendt børnefigur.