torsdag den 27. september 2012

At tegne et mangaansigt

Manga er navnet på japanske tegneserier, og de var i en lang periode vældig populære hos børnene på min arbejdsplads. Den popularitet måtte jeg udnytte i mine billedkunsttimer. Det blev til et forløb, hvor eleverne fik øvet sig rigtig meget i at tegne mangaansigter. I forløbet lagde jeg særlig vægt på tegning af hår, øjne, mund, øjenbryn samt farvelægningen heraf.

For at inspirere eleverne, kiggede vi på forskellige mangafigurer, som jeg havde kopieret og lamineret. Det var blandt andet figurer fra Dragonball, Bakugan og W.I.T.C.H.

Til det rent tegnetekniske fandt jeg inspiration til eleverne i Christopher Hart og Katy Coops bøger, og jeg kan kun anbefale ethvert skolebibliotek at have bøgerne på hylderne.


Og som så mange gange før, måtte jeg også lige selv øve mig i at tegne mangaansigter. De færdige ansigter klippede jeg ud og monterede dem på baggrund og med en ramme. Mangaansigterne er herunder.






Så blev det elevernes tur, og deres rigtig fine arbejder er her:







Jeg synes, at elevernes mangaansigter vidner om, at enhver har sin egen særlige streg, og det er godt at blive mindet om. 

4 kommentarer:

  1. Hvor er det sejt med tegneserie-rammerne! Godt tænkt!

    SvarSlet
  2. These Manga drawings are fantastic! I also love the backgrounds you mounted them on. Manga is very popular with my students as well. Thanks for sharing!

    SvarSlet
    Svar
    1. Thank you so much. My students loved to draw Manga as well.

      Slet